SecurityWorldMarket

25-08-2021

I dag åbner Danish Security Fair

Messe C i Fredericia er rammen om den nye fagmesse for sikkerhedsbranchen, som nu finder sted for tredje gang. Messen slutter i morgen torsdag.

Danish Security Fair præsenterer de nyeste teknologier indenfor elektroniske og mekaniske produkter og systemer til sikring af mennesker, bygninger og områder.

Danish Security Fair har fokus på business og bundlinje for alle parter i sikkerhedsbranchen og arbejder for at skabe værdi i den danske sikkerhedsbranche. Messen giver mulighed for at etablere personlige relationer i en branche, som til stadighed bliver mere og mere digitaliseret, siger arrangørerne.

Danish Security Fair løber af stablen hvert andet år. Ved messen i 2019 besøgte mere end 1000 personer messen, og mere end 90 udstillere stod klar til at præsentere og vejlede om deres produkter og services.

Ud over de mange tilstedeværende udstillere byder messen også på et digert konferenceprogram på flere scener.



Leverandører
Tilbage til toppen