SecurityWorldMarket

25-01-2021

Heino Kegel ny formand for Politiforbundet

Politiforbundets ny formand, Heino Kegel.

43-årige Heino Kegel er netop valgt som ny forbundsformand for Politiforbundet. Det er resultatet af den ekstraordinære kongres, hvor cirka 180 delegerede stemte om, hvem der fremover skal stå i spidsen for Politiforbundet i stedet for Claus Oxfeldt, der sidste år valgte at trække sig fra posten . Heino Kegel er foreningsformand for Østjyllands Politiforening.

Som følge af corona-situationen blev Politiforbundets ekstraordinære kongres afholdt virtuelt og samtidigt livestreamet på Politiforbundets hjemmeside. To kandidater stillede op, og det var Heino Kegel, der fik flest stemmer og dermed kan kalde sig forbundsformand.

- Jeg er utrolig stolt og glad over resultatet. Jeg stillede op med et ønske om at modernisere Politiforbundet, starte et generationsskifte, styrke fællesskabet, have større fokus på faglighed og psykisk arbejdsmiljø og komme tættere på medlemmerne. Det har de delegerede kvitteret for, og det arbejde starter allerede i dag, siger den nyvalgte forbundsformand Heino Kegel.


Leverandører
Tilbage til toppen