SecurityWorldMarket

13-06-2023

Eagle Eye investerer 100 mio. dollars i AI-udvikling

Illustration: Eagle Eye.

Texas-baserede Eagle Eye Networks, der er en global leder inden for cloud-videoovervågning, vil bruge en aktieinvestering på 100 mio. dollars fra sikkerhedsgiganten Secom til at udvide sin portefølje af AI-produkter, udvide sine aktiviteter i en lang række lande samt optimere sine virksomhedsfunktioner

Eagle Eye Networks har gjort sig bemærket med sin satsning på AI-teknologi, ikke mindst med introduktionen af Eagle Eye Smart Video Search, som har vundet fem internationale produktpriser. Smart Video Search er tilgængelig for alle eksisterende og nye Eagle Eye Cloud VMS (video management system) kunder.

Tidligere udgivne funktioner omfatter Smart Layouts, som advarer sikkerhedsagenter, der overvåger kameraer og fremhæver aktivitet. Eagle Eye har også lanceret Vehicle Surveillance Package og Eagle Eye LPR (License Plate Recognition).

Eagle Eye vil finansiere R&D (Research and Development) for at understøtte en produktkøreplan af næste generations AI-løsninger, herunder overvågning af arbejdssikkerhed, intelligent registrering af anomalier, naturlig sprogsøgning, forretningsanalyse og meget mere.

Eagle Eye vil udvide sine globale aktiviteter i Japan, Tyskland, Mexico, Argentina, Brasilien, Sydøstasien og Mellemøsten - lande og regioner, hvor Eagle Eye vokser dramatisk som følge af store virksomhedsprojekter, der bruger AI-drevet cloud-videoovervågning.

- Cloud og AI revolutionerer videoovervågningsindustrien, så tiden er inde til, at vi med denne store investering fra Secom vil booste vores AI-produktudvikling og verdensspændende ekspansion, siger Dean Drako, grundlægger og administrerende direktør for Eagle Eye Networks.

- Eagle Eye Cloud VMS er bygget til at levere det, som virksomhedsejere i dag leder efter: en kraftfuld platform med indbyggede AI-funktioner, en robust åben API og et omfattende teknologiøkosystem, der giver kunderne mulighed for at udnytte cloud-videoovervågning til deres specifikke sikkerheds- og forretningsbehov, siger Drako.



Leverandører
Tilbage til toppen