SecurityWorldMarket

26-02-2023

Der er kamp om at være den største cybertrussel

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har netop offentliggjort den seneste Global Threat Index-rapport for januar 2023. Rapporten viser, at den berygtede XMRig-malware igen er den største cybertrussel mod danske virksomheder, men at der er kamp om de resterende toppladser.

Check Point Software Technologies’ seneste Global Threat Index-rapport viser, at XMRig-malwaren igen er den største cybertrussel mod danske virksomheder. Malwaren, der udnytter inficerede enheder til at udvinde kryptovaluta, ramte 6,59 pct. af alle danske virksomheder i januar, hvilket er en stigning fra 4,76 pct. i december. XMRig-malwaren er derfor rykket fra en andenplads til toppen af listen over største cybertrusler mod danske virksomheder.

Rapporten afslører desuden, at Vidar-malwaren igen er at finde blandt de 10 største cybertrusler efter at have været stort set inaktiv gennem en lang periode. Vidar-malwaren bliver solgt til kriminelle på undergrundsfora på internettet og er udviklet af hackere med det specifikke formål at stjæle kort- og bankoplysninger fra intetanende brugere.

- Gennem de seneste måneder har vi set en løbende udskiftning på førstepladsen over de største cybertrusler mod danske virksomheder blandt en håndfuld forskellige malwaretyper og botnet. Det er en indikator på, at dér er kamp om at være den største trussel, og at der ikke blot er én, men mange forskellige trusler, som danske virksomheder skal være opmærksomme og godt forberedte på, fortæller Jan Johannsen, der er Regional Director for Security Engineering hos Check Point Software Technologi i Danmark. Han fortsætter:

- Desuden viser vores seneste Global Threat Index-rapport, at flere gamle kendinge er tilbage i top-10 efter at have været mere eller mindre inaktive i længere tid. Det er Vidar-malwaren et glimrende eksempel på. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder er på forkant med både nye og eksisterende trusler. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at en cybertrussel aldrig forsvinder helt, også selvom den har været væk i lang tid.



Leverandører
Tilbage til toppen