SecurityWorldMarket

16-08-2021

Den rette terrorsikring giver bedre byrum

Terrorsikring kan ifølge DBI være meget diskret og endda bidrage til bedre byrum til glæde for beboere og besøgende. Foto: DBI.

Med terrorsikring kan man opnå meget mere end blot sikkerhed. Den kan også bruges til at skabe funktionelle, attraktive og mere indbydende byrum. Men det kræver, at den integreres i byrummet og ikke bare er en isoleret tilføjelse.

I løbet af de sidste 10 år er terrorsikring blevet en parameter, som skal overvejes, når man indretter byrum i Danmark, oplyser DBI. Det behøver ikke betyde pullerter, betonklodser eller hastigt opførte hegn. Terrorsikring kan være langt mere diskret – og endda bidrage til bedre byrum til glæde for beboere og besøgende.

- Vi er begyndt at bruge vores byrum mere og indretter det i højere grad på en måde, så vi kan udfolde os. Det og de terrorhændelser, vi har set i udlandet, giver et behov for at tage højde for terrorsikring, når vi indretter byrum, siger Sanne Slot Hansen, der er associeret partner og landskabsarkitekt MAA hos Schønherr, som har deltaget i DBI-projektet ‘Terrorsikring af bygninger og byrum’. Projektet har resulteret i webplatformen RAMT, der indeholder viden og værktøjer til terrorsikring af bygninger og byrum.

Skal integreres i byrummet
Som med alle andre parametre som f.eks. evakuering, infrastruktur, adgangsforhold og klimasikring er det afgørende for en vellykket terrorsikring, at den integreres i byrummet og ikke bliver en tilføjelse.

- Terrorsikring af byrum kan blive så velintegreret i byrummets design, at brugerne ikke opfatter den som terrorsikring. Det kan hjælpe med at løfte de ønsker, man har til byrummet – grøfter, grave og beplantning kan tjene som terrorsikring og på samme tid give et mere grønt byrum og fungere som klimasikring. Vil man gerne have et byrum med flere opholdssteder, kan man arbejde med plinter, kanter og trapper, som også fungerer som terrorsikring. Det kan understøtte byrummets funktion, men det lykkes kun, hvis man tænker det integreret, siger Sanne Slot Hansen.

Der er ikke lovkrav om at forholde sig til behovet for terrorsikring og dens eventuelle indretning, og det kan få nogle til at glemme det eller først tilføje det sent.

- Den gode rådgiver vil spørge ind til det tidligt i processen – ligesom man spørger ind til andre hensyn og funktioner ved projektet. Hvis man først bliver opmærksom på det, når anlægsfasen er gået i gang, er det dyrt at lave om. I de tilfælde bliver terrorsikringen en tilføjelse med løsninger, der ikke er optimale, eller også er der tale om midlertidige løsninger, der bliver permanente og ikke er integrererede, siger Sanne Slot Hansen.

Gør det med respekt
Velfungerende og velintegreret terrorsikring afhænger imidlertid af, at man er bekendt med den konkrete trussel, man skal sikre imod.

- Tidligere har det været svært at få overblik over, om et område er udsat for en terrortrussel og i givet fald hvilken. Det har RAMT-platformen et værktøj til at afklare, ligesom værktøjet kan anvendes til at finde det rette niveau af sikring, så man ikke overinvesterer i permanente løsninger, hvis der kun er behov for midlertidige løsninger på særlige tidspunkter eller ingen sikring, siger Sanne Slot Hansen.

Selvom man ved, hvad man skal beskytte imod, kan det være vanskeligt at integrere, når man skal sikre et eksisterende byrum. Det kunne f.eks. være en plads i en by, hvor indkørende køretøjer er en trussel.

- Det skal udføres med respekt for stedet. I de indledende faser skal man se på, hvordan området bliver brugt, og hvordan man kan forbedre området i den henseende. På en plads midt en by samles folkemængder typisk til demonstrationer, fejringer og koncerter. Skal man beskytte mod indkørende køretøjer, kan man f.eks. arbejde med begrønning af byrummet. F.eks. med grønne bælter med træer og planter, som man ikke kan køre ind over, og som samtidig kan tilføre byen mere grønt og samtænkes med klimatilpasningsløsninger som grøfter til regnvand og flere skyggegivende områder, siger Sanne Slot Hansen og fortsætter:

- Man kan også arbejde med tilkørselsforhold med chikaner, der kan gøre det sværere at accelerere frem mod pladsen, som samtidig kan understøtte forhold for de bløde trafikanter, give flere opholdsmuligheder og understøtte de arkitektoniske kvaliteter, der er på stedet. Hvis det særlige f.eks. er, at der er trin i kanten til pladsen, er det nærliggende at løfte dem lidt mere, siger hun.

Sikring i balance
Det nemmeste ville være at indkapsle den omtalte plads i beton eller med kraftige pullerter. Men de danske byrum er kendetegnede ved at være åbne og hænge sammen. Derfor vil sådan en løsning skille sig meget ud.

- Det vigtigste er, at terrorsikringen ikke overtager byrummet. Man skal tage hensyn til områdets arkitektur og stil. Det værste, man kan gøre, er bare at afskærme byrummet med f.eks. beton eller med kraftige pullerter. For det kan godt være, det er sikkert, men det er ikke smukt. Det ødelægger byrummet og giver køb på de åbne byrum, vi har tradition for, og som er unikke, når vi ser til resten af verden, siger Sanne Slot Hansen.

Når man ved, hvilken trussel man skal sikre mod, og hvilke metoder der passer ind i området, skal man finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan det skal sættes sammen.

- Den gode terrorsikring er ofte ikke en enkelt, stor stoppende løsning, men flere mindre løsninger, der er tænkt sammen. Terrorsikringen skal være i balance med områdets andre funktioner og må ikke ses isoleret, men skal indgå i den samlede helhed, siger Sanne Slot Hansen.


Leverandører
Tilbage til toppen