Samfundet ønsker vi skal omstille vores energi med støtteordninger tilskyndet af staten – og derfor skal staten også være med til at dække de udgifter, der i beredskabet følger af den grønne omstilling, ligesom hyppigere klimahændelser også kræver national handling. Det mener formand i Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, og det argument tog beredskabsdirektøren med på Christiansborg i onsdags, hvor han indledte Forsvarsudvalgets høring om beredskabet i Landstingssalen.

- Vores værktøjskasser skal opdateres til de nye udfordringer – men vi er tvunget til at sende brandbilerne afsted uden det udstyr, der bør være der. Udviklingen går så stærkt, at det kan være svært at vide, hvad der vil være rigtigt at sende med – og der mangler analysekraft til at finde frem til, hvad der fungerer bedst i den givne situation, siger Jarl Vagn Hansen.

Formanden for de 29 kommunale beredskabers organisation bakkes op af formand for KL’s klima- og miljøudvalg, Birgit S. Hansen, der i en artikel på Kommunen.dk udtaler, at det danske beredskab er dimensioneret på historiske erfaringer, men at der nu skal mere fokus på, hvordan man kan ruste beredskabet – og ikke mindst det lokale redningsberedskab – til den nye virkelighed, som et ændret trusselsbillede og den statsstøttede grønne omstilling fører med sig.

- Vi vil gerne have at vide, hvad forventningen er til de kommunale beredskaber, siger Birgit S. Hansen (S) til Kommunen.dk – et synspunkt, der bakkes op af de kommunale beredskaber.

Beredskabet kan ikke følge med

Jarl Vagn Hansen forventer, at det stærke felt af talere i Folketinget, heriblandt forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Michael Zilmer-Johns, formand for analysegruppen bag rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, vil give deltagere og tilhørere et godt ”wrap-up” på nogle af de problemstillinger beredskabet står over for – og specielt med fokus på den del af beredskabet, der kører i røde biler, for i de kommunale beredskaber er det vigtigt at få opbakning til, at kunne sikre tryghed tæt på borgerne.

-Nogle af de største risici vi står overfor, er skabt lokalt, og nogle er lokalt og regionalt betingede. Når man tilskynder til opsætning af solceller på tagene og til at installere store batterier og ladeanlæg i parcelhuse, så udgør det en udfordring ved slukning – og den udfordring skal vi som redningsberedskab kunne håndtere lokalt, lyder det fra Jarl Vagn Hansen.

Med den nye teknologi følger også nye sundheds- og sikkerhedsrisici for beredskabet, og for at kunne sikre brandfolkenes helbred bedst muligt, arbejder man i beredskabet også med at sende robotter ind i brændende bygninger i stedet for mennesker, men det nye udstyr er dyrt – både i anskaffelse og når personalet skal uddannes i brugen af det. Men pengene til at følge med udviklingen er ikke fulgt med – tværtimod har Danmark, som et af de eneste lande i EU, over en årrække valgt at sætte færre penge af til at understøtte samfundssikkerheden.

EU’s billigste beredskab

I Danmark driver de kommunale beredskaber, ifølge Jarl Vagn Hansen, et beredskab ud fra en marginal omkostningsbetragtning. Der budgetteres ud fra, hvad en ildebrand koster og hvad det koster i kørsel og diesel. Der findes på brandstationerne ikke overskydende døgn – eller tid til faglig fordybelse; brandfolk er langt overvejende på vagt, når de er på arbejde.

At pengene til udvikling af beredskabet er knappe, bliver synligt når man kigger på Danmark i forhold til resten af EU. Ifølge Eurostat er Danmark nemlig det land i EU, der i forhold til vores bruttonationalprodukt bruger færrest penge på at sikre samfundssikkerheden lokalt.

Danmark bruger ifølge Eurostat blot 0,077 procent af vores BNP på beredskabet, i 2022 betød det, at danskernes sikkerhed kunne varetages for bare 2,2 mia. kroner, eller 375 kroner pr indbygger, ifølge en opgørelse lavet af Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

På samme tid viser tallene fra Eurostat ifølge Københavns Professionshøjskole, at udgiften til beredskabet pr. indbygger i Sverige samme år var 1.009 kroner, i Tyskland 1.088 kroner og i Norge 1.775 kroner. Tilbage i Danmark mener Jarl Vagn Hansen, at det er på høje tid, at også Danmark, og ikke mindst den danske stat, investerer i at beredskabet også i fremtiden skal kunne varetage samfundssikkerheden.

- Vi har EU’s billigste beredskab, og der kan ikke presses mere ud af det, og vi står lige nu overfor et hav af udviklingstrends med nye risici, som skal håndteres af beredskabet. Det handler ikke kun om at slukke ildebrande, men også om at sikre brandfolkene – for de nye teknologier fører også nye påvirkninger med sig, forklarer Jarl Vagn Hansen.

Formanden peger på at danske brandfolk i årevis har været udsat for PFAS-påvirkninger og at en nylig undersøgelse har vist, at 22 procent af redningsberedskabet er i risikogruppen for at udvikle PTSD. Dertil kommer, at beredskabet efter en årelang pause nu igen skal geares til at kunne varetage den civile beskyttelse i tilfælde af krig eller krigslignende tilstande i Europa.

- Vi har brug for fra politisk hold at vide, på hvilket niveau vi som beredskab forventes at håndtere de udfordringer, vi står overfor. Vil vi ikke have en forsikringsdækning, så må politikerne sige det. Mit indtryk er, at befolkningen har en opfattelse af, at vi skal kunne sikre befolkningen godt og trygt i et af verdens rigeste lande, siger Jarl Vagn Hansen og uddyber:

- Vi er de billigste i Europa – vi skal ikke være de dyreste, men jeg har ansvaret for at vores brandfolk er trænet og klar til de risici, de møder ind til.

Hos Danske Beredskaber ser man meget frem til høring om beredskabet, og nu handler det for formanden om sammen med politikerne og de øvrige aktører på beredskabsområdet at nå frem til et beredskabsforlig, der kan sikre trygheden tæt på danskerne.