SecurityWorldMarket

17-06-2021

Bravida lancerer GreenHub – klimaneutral transport i hele Norden

I takt med, at Bravidas bilflåde elektrificeres, udvides de alternative transportmidler til hele koncernen d. 1. september. Konceptet GreenHub fokuserer udelukkende på cykler, elektriske løbehjul og el-scootere. GreenHub fjerner ikke bare fossile brændstoffer fra ligningen, men sikrer også hurtigere service.

GreenHub blev lanceret i Norge i efteråret 2020 med stor succes. Projektet udvides nu til at omfatte de fem nordiske storbyer København, Aarhus, Stockholm, Gøteborg og Helsinki. Bravidas centrale placering i byerne gør, at vi kan komme rundt med cykel, elektrisk løbehjul eller el-scooter i de større byer i stedet for med bil. Målet er at bidrage til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling i 2030 på alle de måder, vi kan.

– Med GreenHub forandrer vi branchens traditionelle måder at levere tekniske serviceydelser på. Jeg er stolt over, at vi i Bravida tager et stort skridt og viser, hvordan det skal gøres, når det kommer til klimaneutral transport. Det er spændende, og det er vigtigt for os at kunne tilbyde service på en bæredygtig måde, siger Mattias Johansson, koncernchef i Bravida.

Bravidas største fokus er at gøre bygninger mere energibesparende for en bæredygtig fremtid, og i dette arbejde spiller transport til og fra kunderne en afgørende rolle. GreenHub mindsker ikke bare niveauet af emissioner, men forbedrer også leveringstiden, da man undgår at skulle sidde i bilkø og lede efter en parkeringsplads.

– Dette betyder, at vi kan møde vores kunder på en helt ny måde. Det styrker vores position inden for service og bæredygtighed, hvilket gør både os og vores kunder endnu mere lønsomme. Grønne hovedstæder er fremtiden, og jeg er derfor meget stolt over, at vi nu kan være den grønne servicepartner midt i Nordens største byer, siger Mattias Johansson, koncernchef i Bravida.


Leverandører
Tilbage til toppen