SecurityWorldMarket

31-01-2013

YIT overtager El-chefen

1. februar overtager YIT, en af landets største teknikentreprenører og servicevirksomheder, El-chefen i Fredericia og Børkop.
Hos El-chefen oplever stifteren, Ole Albrechtsen, at flere og flere kunder ønsker at få løst større og mere komplekse problemstillinger end El-chefen umiddelbart har kunnet løfte hidtil. Derfor er overtagelsen af El-chefen ifølge Ole Albrechtsen en naturlig udvikling, der imødekommer markedet. Men det vigtigste for ham er, at medarbejdernes fremtid er sikret:

- Når vi her fra den 1. februar bliver en del af YIT, er alle mine medarbejdere, inklusive mig selv, fortsat sikret en god arbejdsplads, hvilket har været meget vigtigt for mig. Oven i købet kan vi slippe for de administrative opgaver og i stedet koncentrere os om det vi er super gode til – nemlig at løse service- og tekniske opgaver for kunderne.

El-chefens to afdelinger fra henholdsvis Børkop og Fredericia flytter den 1. februar til YITs lokaler på Venusvej i Fredericia

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen