SecurityWorldMarket

09-12-2013

Video er meget mere end overvågning

Milestone Systems og Axis Communications vil vise sikkerhedsmarkedet, hvordan videoovervågning kan bruges til meget end at fange tyven og øge sikkerheden, nemlig til at skabe nye forretningsmuligheder ved at integrere netværkskameraer og åben platform software.
Milestones åben platform software gør det effektivt for butikker at håndtere kriminelle situationer ved automatisk at registrere mistænkelige transaktioner på kasseapparatet og nemt kunne spore dem bagefter. Det medvirker til at reducere svind i butikker. Løsningen kan også forbedre kundeoplevelsen i butikken, da den giver butikkerne mulighed for at indrette butikken bedre til kundernes behov, beregne antallet af kunder og forbedre personaleplanlægningen, minimere kødannelse med videre.

Samarbejdet mellem Milestone og Axis giver også mulighed for at opbygge fejltolerante videoovervågningsløsninger. Ved nedbrud på for eksempel netværket fortsætter Axis’ kameraer uhindret optagelserne i samme kvalitet og lagrer dem lokalt på kameraet, indtil serveren igen er klar til at modtage optagelserne. Det sikrer virksomheden, at alle ubehagelige hændelser fanges på videoen.

Mange boligområder, skoler og døgninstitutioner er udsat for hærværk mod deres kameraer, og det er derfor et område, hvor samarbejdet mellem Axis og Milestone også giver optimerede løsninger.
Det betyder, at man kan opbygge løsninger, hvor sikkerhedsvagten automatisk får besked ved hærværk mod et kamera og et andet kamera automatisk kompenserer for det ødelagte kamera, så gerningsmanden fanges på video.

- Vi vil gerne løfte branchen og vise de utallige forretningsmuligheder, der er med videoovervågning. Vi ønsker at inspirere vores partnere og kunder til at tænke stort ved at fortælle, hvordan de får mest muligt ud af den markante udvikling, der er sket på softwareområdet hos Milestone og hardwareområdet hos Axis Communications – og ikke mindst hvilke muligheder det giver, når de to områder integreres, siger Raziel Bareket, salgsdirektør for Nordvesteuropa, Milestone Systems.

- Som to globale, markedsledende brands og tætte samarbejdspartnere med samme åbne sind, er det helt naturligt, at vi går forrest og viser, hvor meget man kan med netværksbaseret videoovervågning. Den teknologiske udvikling går så utroligt hurtigt, og det er derfor vigtigt, at vi fortsat uddanner vores partnere, siger Daren Lang, Business Development Manager hos Axis Communications og understreger, at inspirationen går begge veje:


Leverandører
Tilbage til toppen