SecurityWorldMarket

18-10-2011

Verdens højeste live-kamera stiller skarpt på Mount Everest

Mount Everest set fra nabobjerget Kala Patthar.

Mount Everest udgør med sine 8.848 meter den ultimative styrkeprøve for bjergbestigereliten. Og nu kan man se bjerget på klos hold takket være et webkamera fra den tyske producent af videosikkerhedssystemer, Mobotix, der er installeret på nabotinden, Kala Patthar.
Det specialkonstruerede kamera befinder sig i en højde af 5.675 meter og giver et storslået udsyn over den vestlige bjergside – inklusive de nordlige og sydlige bjergskråninger samt West Ridge-ruten.

Det solcelledrevne kamera fra Mobotix, der trådløst transmitterer om klimaforandringerne, er hjertet i et miljøorienteret forskningsprojekt sponsoreret af den nepalesiske regering. Projektet, der går under navnet ’Everest Share 2011’, går ud på at bestemme bjergtindens eksakte højde, og resultatet ventes at blive tilgængeligt om cirka to år. Det hele kan lade sig gøre ved bl.a. at benytte videotransmissionen til at lære mere om klimaforandringer og global opvarmning.

Projektet er iværksat i forbindelse med den internationale klima- og miljøovervågningskonference ’Share’.

Trods temperaturen, der kan nå så lavt som minus 30 grader, er Mobotix-kameraet i stand til at transmittere billeder med en imponerende detaljerigdom. Transmission opdateres hvert femte minut og er tilgængelig hver dag i tidsrummet mellem 11:45 og 23:45. Det gør det eksempelvis muligt at følge skyernes bevægelse omkring bjergtoppen eller at holde øje med sin kammerat på vej mod bjergets top.

Kameraet, der er af typen Mobotix M12, drives udelukkende af et solpanel og udveksler trådløst data med et nærtliggende observatorium. M12 er en yderst hårdfør kameratype, der er som skabt til det ekstreme miljø, der hersker på bjergtinden.





Leverandører
Tilbage til toppen