SecurityWorldMarket

16-07-2008

Vejle-firma i stærk vækst

2D Security i Bølling har i sine fire år kun oplevet vækst. Alligevel prioriteres medarbejdernes trivsel forud for vækst og bundlinie.

De har susende travlt i sikkerhedsfirmaet 2D Security i Bølling. Der er nemlig stor efterspørgsel efter at få sat nyt IP videoovervågning op eller få sikret varerne mod tyverier. 2D Security klarer begge dele. Virksomheden har ni tekniske installatører, som tyverisikrer hovedsageligt detailbutikker og virksomheder over hele landet, og det er en branche i vækst, fortæller ejeren af 2D Security, René Daugaard, til Vejle Amts Folkeblad.
-Det er et opadgående marked, hvilket hovedsageligt skyldes stigende kriminalitet og så deraf stigende efterspørgsel. Kriminaliteten er steget i takt med de åbne grænser, så vi oplever en del fremgang inden for vores felt. Vi kan i hvert fald ikke mærke noget til nogen økonomisk afmatning, da vi altid er fuldt optaget seks uger ud i fremtiden omkring installationer, siger René Daugaard.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad




Leverandører
Tilbage til toppen