SecurityWorldMarket

21-10-2014

Vanderbilt køber Siemens Security Products

Joseph Grillo, tidligere adm.dir. for HID, er tilbage i sikkerhedsbranchen.

Joseph Grillo, tidligere adm.dir. for HID, er tilbage i sikkerhedsbranchen.

Vanderbilt Industries, datterselskab til ACRE LLC, tilkendegav tidligere i dag at man har indgået en aftale om køb af Siemens Security Products, en del af Siemens’ Building Technologies Division. Virksomheden vil ændre navn til Vanderbilt International. En veteran inden for sikringsindustrien, Joseph J. Grillo, bliver adm.dir. med base i det nye hovedkontor i Tyskland.

Vanderbilt er en globalt førende leverandør af avancerede sikkerhedssystemer, og Joseph Grillo mener, at købet af Siemens SP vil udvide Vanderbilts tilstedeværelse i sikkerhedsbranchen betragteligt via en forøgelse af virksomhedens konkurrenceposition på et meget fragmenteret marked med stort vækstpotentiale.

– Opkøbet af Siemens Security Products, passer perfekt ind i vores strategi og matcher Vanderbilts solide fundament og stærke arv, som bygger på næsten tre årtier inden for sikkerhedsbranchen, siger Joseph Grillo.

– Vanderbilt så en mulighed for at udvide sit produktudbud og geografiske markedsdækning. Købet af Siemens SP repræsenterer et væsentligt værdipotentiale med sin etablerede kundebase og loyale forhandlere. Markedstrenden går i retning mod integrerede systemer til sikkerhedshåndtering og mere åbne løsninger fra pålidelige leverandører. SP udgør her helt klart en virksomhed, som tilbyder disse løsninger til en bred kundebase, siger han.

Siemens SP består af produkter inden for kategorierne adgangskontrol, alarmer og videoovervågning som supplement til Vanderbilt Industries' helt integrerede produkttilbud. Opkøbet inkluderer så velkendte og etablerede varemærker som Bewator og Cotag inden for segmentet adgangskontrol, og hvad angår indbrudsalarmer kan nævnes Alarmcom og Europlex.

Der er ikke offentliggjort finansielle oplysninger, men transaktionen ventes at være afsluttet i marts 2015.



Leverandører
Tilbage til toppen