SecurityWorldMarket

15-12-2013

TVO-standard på hjemmesiden

Den ny tekniske standard for tv-overvågning er lagt på SikkerhedsBranchens hjemmeside og ind i SikkerhedsBranchens kvalitetsledelsessystem under TVO-certificeringen.
Tv-overvågning var det første område, SikkerhedsBranchen for snart ti år siden certificerede, og ti år er lang tid i dén del af branchen. Der er sket meget i perioden, men det var ikke det eneste problem med den gamle tekniske specifikation, som den kaldes. Den var ikke nem at forstå for kunderne eller at benytte for rådgiverne, og montørerne af tv-overvågningen havde problemer med at udfylde installationserklæringen. Montørerne havde ofte det samme problem som kunderne – de skulle bruge en masse koder, som de måtte slå op, både når erklæringen skulle udfyldes og bagefter, når man skulle ”afkode” teksten.

Det har en arbejdsgruppe gjort noget ved. I stedet for en kode med bogstaver og tal, skal der krydses ja/nej til klare spørgsmål om kameraernes funktioner. Det giver færre fejlmuligheder, og kunden kan uden større forudsætninger forstå, hvad der står, og altså blandt andet se, om han har fået det anlæg, han bad om.

De gamle begreber ”observation,” ”verifikation” og ”identifikation” er også med i den nye tekniske standard, og der er kommet to nye til: Inspektion (er der særlige kendetegn?) og bevægeligt kamera, der er sat uden for kategori, fordi et bevægeligt kameras anvendelighed afhænger af placering, bevægelseshastighed mm., og derfor ikke entydigt kan placeres i en bestemt af de førnævnte grupper.

Kameraerne er inddelt i forskellige typer efter deres opløsning og for at alle, og især kunden, kan kontrollere, at specifikationerne er overholdt, er der konstrueret en enkel tabel, som fortæller, hvor bredt et overvågningsareal, der kan accepteres ved de fire begreber observation, verifikation, identifikation og inspektion. Standarden er allerede taget i brug nogle steder. Nu kan alle se den på hjemmesiden: http://www.sikkerhedsbranchen.dk/artikler.asp?mode=vis_subpage&kategoriid=3&subpageid=109

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen