SecurityWorldMarket

03-08-2009

Turistbusser forsvinder i Italien

Danske Busvognmænd og Forsikring & Pension advarer busvognmændene mod organiserede tyverier i Italien.
Ifølge oplysninger fra Forsikring & Pension og artikler i tyske fagblade forsvinder der hver uge to turistbusser i Norditalien. Det er navnlig i områderne Montecatini Terme, Lido de Jesolo og Lago Maggiore, at bustyvene hærger. Det skriver Danske Busvognmænd.
De fleste af de stjålne busser er af mærkerne Setra og Mercedes eller busser med Mercedes teknik. De fleste af de forsvundne busser har været hvide eller grå. Det formodes at busserne videresælges til Balkanlandene og eventuelt videre til Mellemøsten.

Kilde: Transportnyhederne.dk


Leverandører
Tilbage til toppen