SecurityWorldMarket

08-07-2016

Tre ud af fire organisationer har stor risiko for at blive ramt af cyberangreb

Tre ud af fire organisationer har stor risiko for at blive ramt af cyberangreb. Det viser en global undersøgelse fra RSA, sikkerhedsdivisionen inden for EMC. Resultatet viser også, at organisationer, som investerer i detekterings- og responsteknik, er bedre rustet til at håndtere og undgå cyberangreb.

I alt 878 respondenter fra 81 lande fra 24 forskellige brancher har været med i den globale undersøgelse fra RSA. Resultatet viser, at 75 procent af organisationerne har en stor risikoeksponering for cyberangreb.

Næsten halvdelen af respondenterne karakteriserede hændelseshåndteringen (Incident Response) som "ad hoc" eller "ikke-eksisterende". Organisationerne er mere tilbøjelige til at fremskynde implementeringer af cyberbeskyttelse, efter at de har oplevet en sikkerhedstilfælde, som har påvirket virksomheden. De organisationer, der har opdaget indtrængen eller angreb, er 65 procent mere tilbøjelige til at investere i eller udvikle eksisterende sikring sammenlignet med dem, der ikke har været udsat for et cyberangreb.

– Antallet af organisationer, som meddeler, at de har fået en øget bevidsthed omkring cybersikkerhed steg fra 4,9 procent (2015 års undersøgelse) til 7,4 procent. Dog har mange et stykke vej igen, da 75 procent oplyser, at deres risikoeksponering stadig er stor, siger Tina Reuterskiöld, marketingchef hos RSA.

Organisationerne har imidlertid vanskeligt ved proaktivt at forbedre deres cybersikkerhed. 45 procent af de adspurgte beskriver deres evne til at katalogisere, evaluere og reducere cyberrisici som "ikke-eksisterende" eller "ad-hoc". Kun 24 procent oplyser, at de håndterer dette godt.

Myndigheder og energiselskaber ligger lavest i undersøgelsen omkring sikkerhedsbevidsthed i de 24 brancher, mens organisationer inden for fly- og forsvarsindustrien ligger højest. Finansielle organisationer, en sektor, som ofte betragtes som brancheførende inden for cybersikkerhed på grund af den store mængde IT-angreb, de både modtager og står overfor, placerede sig midt i feltet.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen