At sende en mail svarer i dag til at sende et åbent postkort. På trods af dette sender virksomheder stadig fortrolige oplysninger elektronisk uden kryptering eller anden form for e-mail sikkerhed.
Ifølge regeringens globaliseringsstrategi skal al kommunikation mellem virksomheder og den offentlige sektor i løbet af den næste årrække foregå digitalt. Dette betyder, at vitale virksomhedsinformationer i højere og højere grad sendes via internettet, hvilket stiller særlige krav til virksomhedens digitale sikkerhedsforanstaltninger.
-Kryptering af e-mail er en helt central sikkerheds-foranstaltning for at fremtidssikre virksomheden - men desværre langt fra nok, siger Esben Arnøy Jørgensen, direktør i Virus112 A/S.
-I dag er man nødt til gå hele vejen og samtidig sikre virksomhedens e-mails mod både virus og spam. TietoEnator og Virus112 A/S har derfor slået sig sammen i kampen mod disse mailrelaterede it-trusler og indgået en partneraftale. Samlet leverer vi en løsning, som sikrer optimal beskyttelse af elektronisk kommunikation, og tanken bag samarbejdet er, at TietoEnator's Sikker Mail-løsning med fordel kan udbygges med Virus112's mail-scanningsprodukter. På denne måde sikrer vi, at kommunikationen både foregår sikkert samt spam- og virusfrit.
01-07-2007



















