SecurityWorldMarket

30-09-2012

Temadag om brandventilation

DBIs retningslinje 027 - Projektering, installation og vedligeholdelse, der trådte i kraft den 1. juni 2012, indeholder en del væsentlige ændringer, som er af betydning for arbejdet med brandventilation. Derfor arrangerer DBI en temadag om brandventilation for dem, der til daglig arbejder med brandventilation, og af den grund har en grundlæggende viden om brandtekniske begreber og brandsikring af bygninger.
På temadagen får deltagerne undervisning i de muligheder og krav, som brugen af brandventilation medfører, ligesom de væsentligste ændringer i den nye retningslinje 27 nøje vil blive gennemgået. Derudover får man kendskab til og overblik over alle de nye standarder og regler, som skal følges.

Temadagen afholdes i Hvidovre den 11. oktober og i Fredericia den 22. oktober.


Leverandører
Tilbage til toppen