SecurityWorldMarket

01-01-2009

Temadag om brandsikring af ældre bygninger ved renovering

Lovgivningen om bygningers brandsikring gælder alle bygninger, men nogle bygninger er fra en ældre periode og med konstruktioner og materialer, der gør det svært at leve op til nutidens krav om brandsikring. Her er det nødvendigt med særlige tiltag for at opnå det samme brandsikkerhedsniveau som i nybyggeri, hvor der anvendes moderne materialer og konstruktioner. DBI afholder temakursus om dette den 26. februar i Hvidovre.

På temadagen gennemgås kravene til brandsikring af bygninger, og der lægges særlig vægt på forholdene i ældre bygninger. Der bliver set på lempelser og
skærpelser til brandsikringskravene med fokus på de områder i bygningen, man skal være særlig opmærksom på.

Der bliver bl.a. gennemgået:

brandsikringskrav i Bygningsreglementets kap. 5 i forhold til ældrebygninger

bygningens konstruktive forhold og effektiv brandsikring

brandsikring af etageadskillelser, vægge og døre

flugtveje, nødudgange og personredning

sikring af trætrapper

gennemføring af installationer

særlige foranstaltninger ved fredede og bevaringsværdige bygninger.

Temadagen er for alle, der arbejder med renovering af bygninger såsom arkitekter, bygningstekniske rådgivere, konstruktører, brandtekniske sagsbehandlere og risikokoordinatorer.

Varighed
1 dag, 9:00-16:00.

Yderligere info:

dbi@dbi-net.dk



Leverandører
Tilbage til toppen