SecurityWorldMarket

21-02-2013

Systemintegratorer sparer tid med åben SCADA-software

Schneider Electric lancerer nu en opgradering af SCADA-softwaren Vijeo Citect, der sparer tid med optimerede funktioner til analyse og styring af operationel data. Den nye version er baseret på åbne protokoller, så systemer nemt kan integreres.
Mere funktionalitet på kortere tid, i et enkelt og overskueligt system. Det er nogle af de fordele, systemintegratorer og slutkunder får med Vijeo Citect 7.30 fra Schneider Electric - et af markedets førende SCADA-systemer. Med den nye version 7.30 har Vijeo Citect fået en markant opgradering. Softwaren er opgraderet med skarpt fokus på at spare tid og forenkle arbejdsgangene for de fagfolk, der opbygger, konfigurerer og vedligeholder SCADA-systemer. Blandt nyhederne i version 7.30 er endnu bedre funktioner til at hente, analysere og styre operationelle data i et objektorienteret system.

Sammen med den nye version introducerer Schneider Electric også på Equipment, som byder på skabeloner til at konfigurere udstyret i installationen. Med skabelonerne i Equipment kan man nøjes med at konfigurere en bestemt type udstyr en enkelt gang og derefter genbruge opsætningen andre steder i applikationen eller i andre projekter.

Vijeo Citect 7.30 byder også på nye funktioner til håndtering af alarmer og på muligheden for at integrere SCADA-systemet med Pelco-kameraer fra Schneider Electric til overvågning af maskiner og produktion. Det giver slutbrugere nye muligheder for at optimere styring, fejlfinding og overvågning.

åbne standarder - nem integration
Den nyeste udgave af Vijeo Citect er baseret på åbne standarder og protokoller, så applikationer kan bygges op med brug af udstyr fra flere forskellige producenter. Og det er nemt at integrere med alle andre produkter fra Schneider Electric.
Vijeo Citect 7.30 kan leveres nu og kombineres med en abonnementsaftale, der inkluderer alle fremtidige opgraderinger af systemet. Nuværende Vijeo Citect-brugere med abonnementsaftale kan opgradere til version 7.30 uden meromkostninger.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen