SecurityWorldMarket

17-08-2009

Supercard rekonstruerer og styrker organisationen

Det danske systemudviklingshus, supercard as, der er distributør af bl.a. Fargo kortprintere og VMC-betalingssytemer samt egenudvikler specialløsninger til kortproduktion samt betalingssystemer inden for kantinedrift og kopi- og printstyring, er pr. 1.juni blevet rekonstrueret som en del af en udvidelse af ejerkredsen med henblik på en styrkelse af den fremtidige udvikling.

Rekonstruktionen er gennemført som en del af en udvidelse af ejerkredsen, hvor Peter Anthonsen indtræder som ny aktionær, mens de tidligere aktionærer fortsætter. Rekonstruktionen medfører, at Peter Anthonsen og Ivan Jensen nu er hovedaktionærer, mens Peter Blom og Lars Dyrved fortsætter som minoritetsaktionærer.
Peter Anthonsen, der indtrådte som salgsdirektør hos supercard as sidste år, har stor erfaring i ledelse og opbygning af virksomhed, idet Peter Anthonsen var medstifter af Antech A/S, der gennem årerne blev Skandinaviens førende distributør af videoovervågning.
Peter Anthonsen indtræder som administrerende direktør i forbindelse med rekonstruktionen.
Den tidligere direktør, Ivan Jensen, fortsætter som chef for projekt- og installationsafdelingen med vægt på projektsalg og det tilhørende udviklingsarbejde.
Ivan Jensen har været hos supercard as i 14 år, og har gennem tiden sat sit tydelige præg på udviklingen og salg af mange store projekter.
Salgskonsulent Ole Fjeldsøe er fratrådt i forbindelse rekonstruktionen.
Rekonstruktionen har ingen indflydelse på igangværende eller afsluttede projekter.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen