SecurityWorldMarket

20-03-2016

Stadig flere svenske politifolk holder op

Antallet af svenske politibetjente, der vælger at holde op, steg med 28 procent i 2015 sammenlignet med 2014. Det viser statistik fra det svenske politi, som SecurityUser.com har fået indsigt i.

Selv om de svenske politibetjente bliver bedre aflastet af et betydeligt større antal private vagter, end tilfældet er i Danmark, så er frafaldet alligevel stort. Polisens statistik viser, at personaleomsætningen er steget i perioden 2010-2015. I de samlede tal for ansatte, der har sagt op eller forladt tjenesten af helbredsmæssige grunde, indgår også politifolk fra Säkerhetspolisen (svarende til Politiets Efterretningstjeneste).

Men selv om andelen af politifolk, der holder op, er steget, ligger personaleomsætningen stadig på et lavt niveau sammenlignet med det svenske arbejdsmarked generelt. I 2015 var politiets personaleomsætning på 4,1 procent. Inden for staten generelt var personaleomsætningen samme år cirka 11 procent.

Kilde: Securityuser.com


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen