SecurityWorldMarket

24-11-2014

Sikkerhedsintegration for 59,5 mia. dollar

Ifølge en IHS-rapport udgjorde det globale marked for integration af sikkerhedssystemer ca. 59,5 milliarder dollar i 2013 – en stigning på 5 mia. sammenlignet med 2012.

I den anførte omsætning indregnes design, rådgivning, installation, service og vedligehold samt salg af videoovervågning, adgangskontrol og indbrudsalarmudstyr. ifølge IHS ventes salgsindtægterne at fortsætte med at vokse med mere end 9 procent frem til 2018.

Markedet for sikkerhedsintegration udgøres af nogle få store, internationale aktører samt mange regionale konkurrenter. Den hårde konkurrencesituation mellem integratorer og installatører kræver stadig flere kompetencer for at kunne være på forkant med de gældende tekniktrends, men også hvad angår at lave pakkeløsninger til kunderne.

En trend, som integratorer interesserer sig mere og mere for, er Security as a Service (SaaS), uanset om det er videoovervågning som en tjeneste (VSaaS) eller Access Control as a Service (ACaaS). Begge alternativer tilbyder lovende muligheder for at øge størrelsen af tilbagevendende månedlige indtægter, samtidig med at man kommer tættere på slutkunden. SaaS-modeller giver også integratorer mulighed for at øge kundeværdien, så man mere bliver som en partner til kunden i forbindelse med risikohåndtering.

Ifølge Paul Bremner, analytiker med speciale i videoovervågning og sikkerhedstjenester hos IHS, er prispresset på sikkerhedsudstyr en drivende faktor for integration og pakkeløsninger med værdisupplerende tjenester til kunderne. Det er, hvordan virksomhederne skruer pakkeløsningerne sammen og leverer disse tjenester, som afgør, hvem der bliver vindere eller tabere på markedet, mener han.



Leverandører
Tilbage til toppen