SecurityWorldMarket

25-09-2011

Schneider Electric vinder European Energy Service Award

Med ESCO-projektet i Middelfart kommune, der omfatter alle 97 kommunale bygninger, har Schneider Electric netop vundet European Energy Service Award 2011.

Prisen uddeles af European Energy Service Initiativ i samarbejde med Berliner Energieagentur GmbH, og den blev overrakt på ICLEIs Europæiske Kongres den 13. september i Bruxelles.

”European Energy Service Initiative – EESI” fremmer bredt gennemførelsen af ??ESCO og bidrager således væsentligt til etableringen af energieffektiviseringstiltag i Europa. EESI gør brug af eksisterende standarder og værktøjer til ESCO og andre energitjenester, der er udviklet og afprøvet med succes i tidligere EU-projekter.

Schneider Electric vandt for ESCO-projektet med Middelfart Kommune, der giver store fordele for både brugerne af de kommunale bygninger, kommunens økonomi og miljøet. Samtlige 97 kommunale bygninger er siden efteråret 2008 blevet renoveret med fokus på energibesparelser og allerede i 2010 er Middelfart Kommunes samlede energiforbrug faldet med ca. 20 %. ESCO-modellen går ud på at investeringerne til renovering, af de kommunale bygninger, tilbagebetales via de årlige besparelser på energiregningen. Schneider Electric kompenserer kommunen økonomisk, hvis den garanterede årlige besparelse ikke opnås.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen