Scada Secure ønsker at være en af de førende slutkundeleverandører af integrerede sikrings- og overvågningssystemer med anvendelse af den nyeste hardware og software på markedet. Ligesom Scada International vil Scada Secure installere, idriftsætte og servicere anlæg globalt.
Scada Secure kan tilbyde enhver form for sikrings- og overvågningsanlæg, som bl.a.:
• Adgangskontrol (ADK)
• TV-overvågning(ITV)
• Indbrudsalarm (AIA)
• Brandalarm (ABA)
Scada Secure arbejder udelukkende med udgangspunkt i produkter, der anvender åbne standarder. Selskabet har et tæt samarbejde med nogle af de førende leverandører af sikrings- og overvågningsprodukter på markedet, som f.eks.: Vitani A/S, Axis Communications A/S, Bosch Security Systems A/S, Schneider Electric A/S og Solar A/S.
Med udgangspunkt i nogle af verdens førende produkter til tv-overvågning, adgangskontrol, indbrudsalarm og brandalarm skaber Scada Secure 'state-of-the-art' sikrings- og overvågningsløsninger, der kombinerer stabile og gennemprøvede produkter med førende patenterede teknologier.
Leif Sletten ansat som Sales Manager
Scada Secure ansat Leif Sletten som Sales Manager. Sletten har arbejdet i sikringsbranchen i mere end 19 år, som salgsingeniør, projektkoordinator, sikringsinstruktør, produktingeniør, Sales Executive m.m. De sidste 3 år har han været ansat som Regional Sales Manager med ansvar for salg af fiberoptisk transmissionsudstyr i Norden og Holland hos en af markedets globale leverandører.
08-03-2010

































