SecurityWorldMarket

18-12-2018

Sanistål og Hikvision indgår distributionsaftale

Fra venstre: Ivan Bjørn, Sanistål; Michael Hygild, Hikvision, og Peter Brems-Eskildsen, Sanistål.

Sanistål har indgået aftale med Hikvision om distribution af virksomhedens intercom-, alarm- og HiWatch-produkter. Aftalen gælder i første omgang det danske marked.

- Vi ser samarbejdet med Hikvision på intercom, alarm og HiWatch-serien som en stærk tilføjelse til vores sikringsprogram i Sanistål. Aftalen giver Saniståls kunder mulighed for at få adgang til en bred portefølje af profesionelle produkter fra verdens førende sikringsproducent, siger Jan Bo Petersen, salgsdirektør i Sanistål.

- Hikvision opkøbte i 2016 Pyronix - UK’s største producent af alarmprodukter. Med mere end 30 års erfaring og med markedsledende teknologier er vi nu klar til at jagte samme position på de europæriske markeder. Aftalen med Sanistål giver os en stærk, fokuseret partner, som med sin store tilstedeværelse kan bringe Pyronix og Hikvisions egen alarmserie AXHub til markedet, siger Michael Hygild, Business Unit Manager Hikvision

- Endvidere har vi længe ledt efter en distributør til vores HiWatch-serie, som er et professionelt videoovervågningssortiment til de mindre løsninger. Det er vores vurdering, at Sanistål med sin store kundedatabase og brede geografiske tilstedeværelse er det helt rigtige match for dette. Endvidere har Sanistål en fokuseret og spændende strategi for det danske intercom-marked, som Hikvision ser frem til at være en del af.

- Sanistål er en spændende virksomhed, som har mange arbejdsområder, der strækker sig udover de områder, som aftalen indeholder. Nu starter vi med tre fokuserede produktområder, og så er det klart, at vi allerede sætter dialogen igang for at se, om samarbejdet på sigt skal indeholde flere forretningsområder, slutter Michael Hygild.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen