SecurityWorldMarket

08-06-2012

Så er det tid til Security Challenge

Sidste år valgte ADI-Alarmsystem at lægge sine events Security Day og Digital Challenge sammen under navnet Security Challenge. Initiativet blev vel modtaget af den berørte branche, og på tirsdag går det igen løs med en koncentreret dag med seminarer og produktdemonstrationer.
- ADI Security Challenge er ikke "endnu en messe". Det er et koncept, hvor vi som distributører udfordrer vores leverandører til at mødes med vore kunder – alarminstallatørerne. Samtidig udfordrer vi installatørerne til at møde vores producenter, så dialogen mellem os bliver god og tæt, forklarer Flemming Villadsen. Han er key account sales manager og har samtidig ansvaret for det store tilbagevendende arrangement hos ADI.

Han tror, at den store interesse hvert år skyldes, at ADI Security Challenge har fokus på det praktiske arbejde, hvor alarminstallatørerne kan røre ved de nye produkter og afprøve dem - i stedet for de lange og kedelige PowerPoint-præsentationer.

I en del af den store lagerhal i ADI-bygningen udstiller 18 af ADI's leverandører.
Det er Videotec, Honeywell cctv, Mobotix , BOSCH, Paxton Access, Conlan, Apollo, HIKVision, Milestone, Sony, Samsung, Alarmtech, RayTec, Intertone, Chiron Security Communications, Texecom, TAKEX og Optex.

Sideløbende med udstillingen kører der dagen igennem i alt 12 seminarer - 3 sideløbende seminarer i 4 perioder.

Flemming Villadsen kan fortælle:

- at Texecom blandt andet viser sit store program af sikkerhedsprodukter - herunder de nye energi-effektiv kontrolpaneler, de nye bevægelsessensor med en signalbehandling, der har resulteret i en række avancerede digitale detektorer og store opdateringer af Ricochets trådløse enheder.

- at Mobitix har udvidet sit program med egenudviklede, intelligente home automation-produkter. Herudover vil man vise Hemispheric IP Video Door Station T24 samt diskret videoovervågning med Mobotix S14 og D14 til hi res 180° panoramabilleder og D14DD NightFix.

- at Sony vil vise fordelene ved high-definition videoovervågning med overgangen til HD CCTV. Samt vise hvordan teknologi kan forbedre billedkvaliteten fra registrering af et objekt over genkendelse, optagelse og fremvisning, der vil muliggøre kriminalteknisk billedanalyse.

- at Honeywell vil vise sin seneste MAXPRO Cloud-løsning, der blev kåret som Best Commercial and Monitoring Solution af Security Industry Assocation (USA). Seminaret vil herudover give en introduktion til den hostede tjeneste samt vise de seneste tilføjelser til Honeywell IP video.

- at Paxton vil vise Net2 PaxLock, der er en ny, trådløs dørlåsningsløsning som giver on-line kontrol af batteridrevne dørlåse. PaxLock kan installeres på et øjeblik, så teknologien giver effektivitet.

- at TAKEX vil afholde et seminar om Aktive Infrarød Detektorer med fokus på lysets kodning og korrekt anvendelse i forhold til typiske applikationer. Den unikke funktion med krybezone dækning vil blive demonstreret. Ligesom TAKEX vil vise forskellene på flere typer af Aktive Infrarøde detektorer.

- at OPTEX vil præsentere nye teknologier og systemer til perimeterbeskyttelse og registrering af indtrængen samt laser- og lysleder-teknologi.

- at Raytec vil demonstrere VARIO, der er LED-belysning til overvågning om natten. VARIO har et unikt system af udskiftelige linser, der med en fjernbetjeningsenhed giver brugerne ultimativ fleksibilitet og brugervenlig opsætning. Herudover demonstreres VARIO Hot-spot Reduction Technology, der giver de bedste CCTV-billeder om natten.

Eventet afholdes på adressen Baldershøj 13-15 i Ishøj og finder altså sted tirsdag den 12. juni fra kl. 09.00 til kl. 17.30.

Seminarprogrammet kan ses her:

http://www.elabs5.com/content/1001383/program2012.pdf



Leverandører
Tilbage til toppen