SecurityWorldMarket

29-08-2014

Røgalarmer dumper og må ikke længere sælges

Denne Nexa KD 134 må ikke længere sælges i Danmark.

Denne Nexa KD 134 må ikke længere sælges i Danmark.

Et flertal af testede røgalarmer lever ikke op til de gældende standarder og kvalitetskrav. Det viser en undersøgelse foretaget af Energistyrelsen i samarbejde med svenske og norske myndigheder. Energistyrelsen har udstedt påbud om at bringe de ulovlige forhold i orden.

Energistyrelsen har desuden iværksat en risikovurdering hos Dansk Standard og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Risikovurderingen skal afdække, om styrelsen skal tage yderligere skridt til at pålægge producenter og importører af de pågældende produkter at tilbagekalde produkterne fra markedet. Risikovurderingen vil blive forelagt Energistyrelsen primo september 2014.

”Røgalarmer skal kunne advare os i tide, hvis uheldet er ude, og der udbryder brand. Derfor har vi valgt at orientere offentligheden om, hvilke røgalarmer der ikke lever op til standarderne, så forbrugerne hurtigt kan finde ud af, om de har en røgalarm der er lovlig. Listen er offentliggjort på www.byggevareinfo.dk” siger Dorte Nøhr Andersen.

Ifølge EU’s byggevareforordning skal byggevarer være korrekt CE-mærket for at kunne handles lovligt i EU. Energistyrelsen udfører markedsovervågning af byggevarer for bl.a. at sikre, at CE-mærkningen er korrekt, og at byggevaren lever op til de gældende produktstandarder. Hvis en byggevare på det danske marked ikke lever op til reglerne, kan Energistyrelsen udstede påbud om at bringe det ulovlige forhold i orden.

Følgende røgalarmer fejlede en eller flere afprøvninger og er derfor ikke i overensstemmelse med produktstandarden EN 14604:2005/AC:2008:

• No Flame 83198/KD-101-LA

• Schneider Electric MTN 548520 (batch 3180050D og frem)

• ABUS HSRM20000 (batch HRSM 20000 D3000593AWA og frem)

• NEXAS GNS-2236 (batch 01.11.2012 og frem)

• HOUSEGUARD SA305S (batch 2013.04.03 og frem)

• NEXA KD-134 (batch 12605 (2012.08.11) og frem)

• Snapalarm SA 0109 (batch 2012.10.23 og frem)



Leverandører
Tilbage til toppen