Med den seneste RFID-teknik kan man følge varerne hele vejen fra produktion på den anden side af jorden, indtil kunderne har betalt og er gået ud af butikken. RFID-systemerne er konstrueret til at forenkle håndteringen af hele processen og er meget mere end blot traditionelle stregkoder på transportæsker og emballage.
RFID står for Radio Frequency Identification og er en automatisk identifikationsmetode, som vinder stadig større terræn inden for blandt andet madproduktion, da kunderne kræver dette af hensyn til viden om dyrenes velfærd, og økologi. Man vil naturligvis også gerne vide eksakt, hvor varerne kommer fra. Mode og tøj passerer mange hænder fra produktionen i Asien, indtil kunderne går ud af butikkerne i USA eller Europa. Fra produktionen skal de også kvalitetssikres, pakkes, transporteres, ompakkes, lægges på lager, for omsider at havne på butikshylderne.
”Moods of Norway” har siden 2014 anvendt RFID løsninger fra Checkpoint. Bag fremgangen hos”Moods of Norway” står tre kreative norske mænd, som for godt 10 år siden ikke turde drømme om, hvad deres butikskæde har udviklet sig til i dag. Kæden omfatter 18 egne butikker i Norge, Sverige og USA, og til trods for, at kæden i dag er blevet international med en omsætning på over 350 millioner norske kroner, har de tre ejere holdt fast i visionen om, at deres butikker skal være "Happy butikker".
"Moods of Norway" bruger Checkpoints Zephry 2 RFID-etiketter, som er den seneste generation af nye globale løsninger, som kan anvendes overalt i verden. Dette gør det muligt for ”Moods of Norway” at bruge den samme RFID etiket globalt for flere kategorier, noget som effektiviserer kildebeskyttelsesmærkningen.
"Moods of Norway" bruger også Checkpoint Check-Net ordresystem, en komplet end-to-end proces, fra at ordren tegnes til produktionen. ”Moods of Norway” kan med dette system kontrollere ordrestatus i realtid for at se, hvornår etiketterne er blevet printet og sendt til produktion.





.jpg?w=480&action=fill&sh=3252a)



























