SecurityWorldMarket

28-12-2008

Rent-a-bodyguard.dk godkendt til undervisning

Virksomheden rent-a-bodyguard.dk er nu blevet godkendt til at undervise under organisationen 'Internatioal Close Protection Training Association' (ICPTA) og formidle egne kurser derigennem.

Samarbejdet betyder, at rent-a-bodyguard.dk kan sælge egne sikkerhedskurser, godkendt af ICPTA, igennem organisationen og desuden formidle professionelle bodyguardkurser fra andre medlemmer af foreningen. Desuden vil fremtidige kurser blive sendt til organisationen for godkendelse, så kvaliteten bibeholdes.
"Aftalen betyder at vi nu er kommet med i et større internationalt samarbejde", siger Henrik Bramsborg, medindehaver af virksomheden rent-a-bodyguard.dk. "Med den nye godkendelse håber vi naturligvis på, at kunne få endnu flere kursister, som siden kan blive tilknyttet agenturet og derved levere et bedre produkt til vore klienter, som jo i sidste ende er dem, der skal nyde godt af det", slutter han.
ICPTA er en mindre international træningsorganisation for livvagter og andre sikkerhedsspecialister. Organisationen er uafhængig og er vokset temmelig hurtigt i de sidste par år; til dato med repræsentanter i 18 lande. Samtidigt er rent-a-bodyguard.dk på knap 3 år blevet kendt som en seriøs bodyguard jobformidling herhjemme, med både private, virksomheder og advokatkontorer i kundeporteføljen.




Leverandører
Tilbage til toppen