SecurityWorldMarket

15-04-2019

Protect nomineret til prisen for Årets Digitale Omstilling

Det er vigtigt, at vi med denne pris får sat fokus på nogle af de gode digitale eksempler og får givet et skulderklap til nogle af de virksomheder, som er kommet ud over rampen med digitaliseringen, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.

På regeringens digitale topmøde 2019 blev prisen for Årets Digitale SMV-Omstilling for første gang uddelt. Prisen hylder de små og mellemstore virksomheder (SMV), der for alvor har taget den digitale omstilling til sig. Producenten af tågekanoner til sikring mod indbrud, virksomheden Protect A/S, var den ene af de tre nominerede i finalen.

Prisen blev uddelt torsdag d. 14. marts 2019 ved regeringens digitale topmøde, og vinderen blev Hovmand A/S fra Sorø, som sælger løftevogne.

Regeringen har indstiftet prisen for at sætte fokus på SMV’ers digitale omstilling, da mange små og mellemstore virksomheder generelt er mindre digitale end de store virksomheder og samtidig investerer mindre i nye digitale teknologier.

Protect IntelliCloud fjernovervåger kundernes tågekanoner døgnet rundt
Den digitale omstilling, som Protect blev nomineret for, hedder IntelliCloud og er et cloud-baseret servicerapporterings-system.

Virksomheder med tågekanoner som indbrudssikring samt alarminstallatører kan døgnet rundt følge med i, om de registrerede tågekanoner yder det optimale eller har behov for et teknikerbesøg. Det øger sikkerheden og reducerer tidsforbruget, som i sidste ende betyder lavere omkostninger.

IntelliCloud er nem at bruge via alle typer computere, tablets og smartphones. På sitet kan alarmfirmaet på et interaktivt kort finde den pågældende kunde og ad den vej få adgang til data om de enkelte tågekanoner. Eller de kan finde den pågældende kunde og tågekanon på et skema, da hver enkelt kunde og lokation er forsynet med de oplysninger, som alarminstallatøren har indtastet om dem.

Status på batteri, tågevæske og andre tekniske fejlmuligheder kan aflæses direkte i systemet. Opstår der en fejl eller mangel, sendes der øjeblikkeligt en besked til kunden eller alarminstallatøren. En rød prik på IntelliCloud-skærmen giver en indikation af, hvor der skal sættes ind.

- Vi er de første i branchen, der kan levere et værktøj som IntelliCloud. Dermed har vi fået en stærk konkurrencemæssig fordel på verdensmarkedet. Med vores system ved vi, hvad der sker, før kunden selv opdager det. Alarminstallatøren kan derfor proaktivt tage kontakt til kunden og afhjælpe problemet med det samme. Vi ser det derfor som en banebrydende løsning, der vil betyde større sikkerhed og sparede ressourcer for både kunden og alarminstallatøren. Og det bedste er næsten, at systemet er gratis for brugerne at anvende, udtaler CEO Poul Dalsgaard, Protect, om sit digitaliseringsprojekt.

Erhvervsministeren og regeringen sætter fokus på digitaliseringsprojekter
- Det glæder mig, at vi med prisen her i dag får hyldet en virksomhed, som har kastet sig ud i at gennemgå en digital omstilling. (…) Jeg håber, det kan inspirere andre til også prøve kræfter med digitale løsninger, udtalte erhvervsminister Rasmus Jarlov i forbindelse med kåringen.

SMV:Boardet står i spidsen for initiativet SMV:Digital og har til opgave at fremme digitalisering i små og mellemstore virksomheder. Boardet var repræsenteret ved formand Dorte Zacho Martinsen, der udtaler:

- Digitalisering er et svært område for mange SMV’er. Det er vigtigt, at vi med denne pris får sat fokus på nogle af de gode digitale eksempler og får givet et skulderklap til nogle af de virksomheder, som er kommet ud over rampen med digitaliseringen. Vi havde at gøre med et stærkt felt, hvilket viser, at virksomhederne er i gang derude, og det er netop den udvikling, vi gerne vil sætte yderligere skub i med denne pris.

På Regeringen.dk er det muligt at finde tre case-film, som hver især præsenterer den digitale omstilling, som de tre nominerede virksomheder har gennemgået.

Sikkerhedståge til et væld af brancher over hele verden
Siden Protect blev etableret i 2001, har virksomheden produceret og installeret over 100.000 anlæg med sikkerhedståge over hele verden. De er installeret hos så vidt forskellige kunder som banker, guldsmede, optikere, radio-, TV- og IT-forhandlere, tankstationer, fødevarebutikker, stat og kommuner samt i private hjem.

Blandt de kendte og internationale kæder, som Protect har leveret sikkerhedståge til, er 7-Eleven, Rema 1000, ALDI, Hugo Boss, Expert, Q8, Aral, Samsung, Santander, Dansk Supermarked, Tesco, McDonald’s, JYSK og Matas.

Den lokale kontakt til kunderne varetages af et landsdækkende net af certificerede alarminstallatører og forhandlere, som besidder stor kompetence og erfaring inden for installation og drift af Protects produkter.

På Regeringen.dk er det muligt at finde tre case-film, som hver især præsenterer den digitale omstilling, som de tre nominerede virksomheder har gennemgået.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen