SecurityWorldMarket

09-01-2013

Proaktiv videoovervågning mod hærværk og indbrud

Proaktiv videoovervågning mod hærværk og indbrud

PBU (Pædagogernes Pensionskasse) har haft et tilbagevendende problem i sin parkeringskælder i
Marskensgade på Østerbro i København (Østerfælled Torv). Gentagne gange er parkeringskælderen blevet hærget med graffiti og hærværk. Men et samarbejde med EuroSmartView (ESV) og virksomhedens forebyggende overvågningssystem har kunnet reducere PBUs udgifter med op til 70 % og skabt et trygt område for kunderne. Nu har parkerings kælderen ikke været udsat for hærværk de sidste mange måneder.


PBUs gentagne problem med hærværk og graffiti betød, at meget intern tid måtte bruges på at finde løsninger til at reparere skaderne. Dette var også selv om man havde en runderingsvagt på lokationen. Disse høje uventede udgifter har været et stort problem.

Men efter at PBU valgte at lave et samarbejde med EuroSmartView, har man skabt et trygt område for sine kunder og reduceret 70 % af sine udgifter. PBU behøver heller ikke længere at have en runderingsvagt knyttet til
lokationen. Vagten bliver kun tilkaldt, hvis de ubudne gæster ikke forlader området, efter at EuroSmartViews servicecenter har henvendt sig til dem over højttalerne - en såkaldt talealarm.

Derudover skal PBU ikke længere bruge intern tid på at varetage overvågningen. Det sørger EuroSmartViews servicecenter for.

Da EuroSmartView efter eget udsagn var først i Danmark med denne form for overvågning, var der i starten lidt problemer med den avancerede teknologi:

- Især de analytiske regler der udløser overvågnings-systemet og en talealarm, hvis en ulovlig indtrængen registreres på et tidspunkt, hvor ingen burde færdes på området, har krævet tid at få til at fungere. Men nu hvor det fungerer, taler beviserne for sig selv, udtaler Kim Smedegaard fra PBU.

Videoerne taler for sig selv
Efter at EuroSmartViews koncept blev indført, var der inden for de første 3 uger flere situationer, hvor talealarmen måtte skræmme de ubudne gæster væk. Da Kim Smedegaard første gang så videoerne, hvor de ubudne gæster løber væk fra hans parkeringskælder, var han ikke i tvivl.

- Det er en af de bedste investeringer, jeg har lavet i nyere tid i forbindelse med videoovervågning. Det er en fornøjelse at komme til lokationen og vide, at der ikke er lavet hærværk eller indbrud, fordi man har købt et overvågningskoncept, der virker proaktivt og handler, inden skaden sker, udtaler Kim Smedgaard



Leverandører
Tilbage til toppen