SecurityWorldMarket

17-09-2013

Prisbelønnede detektorer fra Siemens introduceres på SecurityUser Expo

Den nye detektorserie har fået prisen Red Dot Award: Product Design for sit design.

På messen SecurityUser Expo, der åbner i dag i København, introducerer Siemens Building Technologies Division sine nye, passive infrarøde bevægelsesdetektorer til indbrudssikring. Disse enheder benytter den patenterede Magic Mirror-teknologi fra Siemens i et ekstremt kompakt design. Et nyt filtreringssystem for hvidt lys reducerer antallet af fejlalarmer, som skyldes eksterne lyskilder, f.eks. kraftige forlygter på biler eller spots.
Magic Mirror er en videreudvikling af Siemens sorte spejlteknologi, som giver væsentlige forbedringer. Det innovative dobbelte spejldesign øger brændvidden og giver dermed detektorerne en mere ensartet detekteringsfølsomhed, især til større områder. Serien omfatter også modeller med integreret antimask teknologi.

Magic Mirror modellerne fås med en rækkevidde på 12 eller 18 meter og har alle samme meget flade design, så eventuelle indbrudstyve ikke kan se, hvilken detektortype det er. Det har vist sig at være et effektivt afskrækningsmiddel. Med det diskrete design er detektorerne velegnede til indendørs brug, selv i repræsentationsområder.

Som noget helt nyt anvendes det samme beslag til montering af alle Magic Mirror modeller, både til væg og loft. Den integrerede walk test gør det nemmere og hurtigere at installere detektoren, og samtidig sikrer det fleksible "end-of-line"-koncept hurtig og fejlfri tilslutning til alarmcentralen.

Den energieffektive elektronik giver Magic Mirror detektorerne et væsentligt lavere strømforbrug end tilsvarende modeller. Enhederne overholder også kravene i alle relevante nationale og internationale standarder samt alle regler for godkendelser i Grade 2 & 3.

Ydermere har Siemens Magic Mirror detektoren modtaget den fornemme pris Red Dot Award: Product Design for sit innovative og flotte design, endda før produktet kom på markedet.


Leverandører
Tilbage til toppen