Politiet mangler adgang til de uendeligt mange digitale fodspor, som borgerne hver dag efterlader på internettet. Og det er et problem for kampen mod grov kriminalitet og terror; senest illustreret i forbindelse med efterforskningen af attentaterne i København i februar.

Sådan lyder meldingen fra Svend Larsen, politidirektør i Rigspolitiet. Dermed blander dansk politi sig for første gang i debatten om den såkaldte sessionslogning, der blev afskaffet sidste sommer efter en ophedet debat om det instrument, der af kritikere stemples som »masseovervågning«.

Kort fortalt indebar ordningen, at tele- og internetudbydere var forpligtede til at gemme oplysninger om danskernes færden på internettet.

Politidirektøren erkender, at ordningen i sin tidligere form var ineffektiv, men han påpeger, det er et problem, at politiet i dag er afskåret fra oplysningerne.

Et tydeligt eksempel er terrorangrebene 14. og 15. februar i år, hvor 22-årige Omar El-Hussein angreb kulturhuset Krudttønden på Østerbro og synagogen i Københavns indre by. Politiet har uden held forsøgt at indhente oplysninger om, hvordan han brugte sin smartphone i løbet af de 13 timer mellem hans første angreb, og indtil han blev dræbt i en skudveksling med politiet i Nordvestkvarteret.

»Oplysningerne er helt afgørende i en sag som denne,« siger politidirektøren til Berlingske:

»Hvis man har en smartphone og løbende tjekker vejret, aktiekurser, eller hvad man nu bruger den til, så kommunikerer telefonen løbende med en mobilmast. Hvis teleudbyderen har gemt de oplysninger, kan vi med en dommerkendelse finde ud af præcis, hvor mobiltelefonen fysisk har været. Men uden logning kan vi ikke finde ud af det. Det er faktisk et stort problem for os både i den konkrete sag og i andre sager,« siger Svend Larsen.