SecurityWorldMarket

25-11-2013

Pas Card ekspanderer via tysk firmaopkøb

Freddie Parrman, CEO PAS Card, Peter Gille, CEO nexus, Axel Berns, CEO Intraproc og Norbert Berns, Intraprocs grundlægger - tror på stærk vækst i DACH-regionen.

Den svenske adgangskontrol-koncern Nexus, der bl.a. ejer kort-virksomheden Pas Card, har købt tyske Intraproc og introducerer dermed Pas Cards forretningsområde i DACH-landene Tyskland, Schweiz og Østrig.
Med erhvervelsen tager Pas Card skridtet fuldt ud på det europæiske marked, og Nexus fortsætter sin offensiv ved at udvide koncernen og udbrede sin virksomhed i DACH-regionen. Købet af Intraproc introducerer Pas Cards forretningsområde i landene og forankrer yderligere udbuddet inden for fysisk og logisk adgang.

Intraproc, der blev grundlagt i 1982, er en af pionererne inden for ID solutions og har i løbet af sine 30 år ekspanderet både nationalt og internationalt. Med sine produkter og tjenester samt sin ekspertise vil Intraproc gøre Nexus produktvifte inden for fysisk og logisk access komplet også i Tyskland, østrig og Schweiz.

Pas Cards produkter og tjenesteydelser vil via Intraproc kunne tilbydes til kunder i hele DACH-regionen. Særligt fokus vil der være på Pas Cards Online Services, som slet ikke findes tilsvarende i regionen. Til gengæld vil Pas Card tilbyde det nordiske marked Intraprocs produktvifte, som for eksempel virksomhedens eventløsninger.

– Til sammen bliver vi en af Europas største aktører inden for ID solutions, siger Freddie Parrman, CEO hos Pas Card.

I Tyskland har Nexus-koncernen nu afdelinger i Berlin, Düsseldorf og Ettlingen med cirka 100 medarbejdere.

Axel Berns og Peter Alpmann, Intraprocs tidligere ejere, vil fortsat drive virksomheden.

– Vi ser frem til at blive en del af Nexus-koncernen og tilbyde vores produkter også til det nordiske marked. Vi vil til gengæld markedsføre Pas Cards samlede portefølje og Online Services i DACH-regionen. Vores kunder vil få en stor fordel med den unikke kombination af IT- og ID-ekspertise, konstaterer Axel Berns.

– DACH-regionen er et spændende og hurtigt voksende marked med over 100 millioner indbyggere, og dette er for os det virkelige skridt ind på det europæiske marked. Sammen med Intraproc vil vi kunne tilbyde vores innovative tjenester til et stort antal nye kunder. Intraprocs ID-produkter og -tjenester vil styrke vores tilbud inden for kombineret fysisk og logisk adgang yderligere. Det er et perfekt match, kommenterer Freddie Parrman til sidst.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen