SecurityWorldMarket

13-11-2008

Områder smelter sammen på netværksområdet

Fiberteknologi vælges i stigende grad i netværksløsninger, og derfor har udviklingen af flere produkter og komponenter også taget fart, siger Martin Nielsen, salgschef for Alarm, Sikring og Overvågning i Lemvigh-Müller Kommunikation.

Lemvigh-Müller Kommunikations Netværksdage 2008 har i efteråret turneret i Fredericia, Aalborg og København for at informere om, hvordan udviklingen på netværksområdet tegner sig, og det har handlet om fiberkoncepter, nødstrømsløsninger til krydsfeltet, datacentre, datasikkerhed og IP-baseret videoovervågning. Der gives også en status på Power-over-Ethernet (PoE) og nye muligheder med telefoni-software.

Områder smelter sammen på netværksområdet, og emnet nødstrømsløsninger til krydsfeltet omhandlede de muligheder, der findes til at sikre virksomhedens netværk med nødstrømsløsninger, også kaldet UPS-anlæg. Det nye på dette område er eksempelvis, at der er kommet nye regler for kontrollen af anlæggene, som nu skal ske hvert år i stedet for hvert tredje år.
- Fiberteknologi vælges i stigende grad i netværksløsninger, og derfor har udviklingen af flere produkter og komponenter også taget fart. Alt afhængig af projekttypen gælder det om at vælge det rette produkt, og i flere tilfælde kan færdigkonnekterede kabler være den hurtige og lette løsning, siger Martin Nielsen, salgschef for Alarm, Sikring og Overvågning i Lemvigh-Müller Kommunikation.

Når man taler netværk, er datasikkerhed også afgørende. Dette emne dækkede blandt andet de udfordringer, der opstår, når sikkerheden i netværket skal designes og implementeres. Blandt mulighederne for at sikre datasikkerheden er databackup via netværket.
PoE eller Power-over-Ethernet vinder i stigende grad indpas i netværksløsninger, og det ventes at fortsætte i takt med, at der introduceres nye klasser inden for PoE. Fordelene ved at bruge PoE er, at det giver en kostbesparelse, fleksibel placering af Access-punkter og højere pålidelighed.
De daglige arbejdsrutiner kan lettes gennem brugen af applikationer i telekommunikationsplatformen. Eksempelvis er mobile medarbejdere effektive medarbejdere, og en integration mellem telefoni og data giver hurtigere og bedre overblik.
IP-baseret videoovervågning giver mulighed for at tilføre TCP/IP-netværket en ekstra dimension, når det gælder løsninger til kriminalpræventive formål, men især for løsninger til procesovervågning f.eks. i industrien.

Værd at vide om overvågning
- Jeg var ikke klar over, hvad Lemvigh-Müller Kommunikation kunne levere på ITV-området. Derfor var det godt at høre indlægget om IP-baseret overvågning, så vi har vores leverandørmuligheder for øje, når vi i fremtiden vil opruste mere på dette forretningsområde, siger Lasse Matthiessen.
Hos Danish Computer Group har de netop anskaffet sig en hel IP-overvågningsløsning, fordi sikkerhedsniveauet i deres show room skal være ret højt.
- Det var relevant for mig at høre om mulighederne med IP-baseret overvågning; hvad kan lade sig gøre og hvad kan ikke lade sig gøre. Jeg fik en opdatering på, hvor langt udviklingen er på området - og der er virkelig sket meget, konkluderer Lars Toft Nielsen.
Ifølge Torben Lundager, direktør for Neuco A/S, er det at have fingeren på pulsen i forhold til udviklingen altafgørende, når det gælder kunderelationer og forberedelse af udbud. Han mener, det er vigtigt at have styr på begreberne inden for sammenhængen mellem data, tele og sikring, så kunderne mærker, at de har med en kompetent samarbejdspartner at gøre.
- Der er en lodret vækst på sikringsområdet lige nu, og derfor opruster Neuco ved for eksempel at AIA certificere. Felterne smelter sammen på netværksområdet, fordi det hele er IP, og kunderne er klar til at tage IP i brug nu. I den forstand ramte programmet for Netværksdage 2008 ret godt, fordi det dækkede højaktuelle emner, som de fleste tilhørere fik gavn af at høre om. En hel dag kan være meget tid at afsætte til at deltage på et arrangement, men på Netværksdage 2008 var tiden helt sikkert givet godt ud, siger Torben Lundager.




Leverandører
Tilbage til toppen