SecurityWorldMarket

28-04-2012

OL i London – et oplagt mål for cyber-angreb

Når OL skydes i London skydes i gang til sommer, har myndighederne allerede nu taget stilling til en lang række sikkerhedsforanstaltninger i forhold til bl.a. transport og kontorbygninger. Men risikoen for cyber-angreb er i langt mindre grad i fokus, og det kan blive et alvorligt problem.
Nogle sikkerhedsfirmaer har allerede nu konstateret en stigende aktivitet i internetsvindel på OL-relaterede hjemmesider, men truslen gælder også i forhold til terror-relaterede cyber-angreb, som i løbet af de senere år er blevet mere omfattende og sofistikerede – og dermed sværere at forudse og komme til livs.

- Det er ikke nok blot at koncentrere sig om sikkerheden fx i forhold til transport. Cyber-angreb skal også indtænkes, fx social engineering, hvor folk lokkes til at udlevere personlig data. Et andet scenarie kunne være et cyber-angreb på transport-systemet i Londons metro, og det ville skabe uoverskuelige problemer i forhold til de millioner af mennesker, der vil besøge London i anledning af OL,” siger Søren Knudsen, sikkerhedsekspert, PA Consulting Group.

Søren Knudsen tilføjer, at London Metro og andre vitale dele af Londons inforationssystemer naturligvis er sikrede i forhold til et ”normalt” trusselsbillede. Men når OL kommer til byen, må man erkende, at trusselsbilledet er markant forhøjet. Det stiller særlige krav til de sikkerhedsforanstaltninger, der sættes op under OL. Herefter kan man gå tilbage til normal drift.

- Den tankegang svarer jo også til, at enhver offentlig institution eller privat virksomhed skal tilpasse sig det aktuelle trusselsbillede. Alternativet er, at man enten ikke er tilstrækkeligt sikret, eller at man i modsatte fald har en løsning, der er for dyr og driftshæmmende, siger Søren Knudsen.

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen