SecurityWorldMarket

25-11-2010

Nyt til ATS-serien af indbrudsalarmer

ATS Advanced med forbedret betjeningspanel

ATS Advanced fra UTC Fire & Security kommer nu i en IP version. Bl.a. har betjeningspanelerne fået et "face-lift", og serien fås nu med 2-vejs SMS kommando kommunikation
UTC Fire & Security introducerer nu ATS1000A-IP og ATS2000A-IP versionerne. Begge centraler har indbygget TCP/IP kommunikation, hvilket opfylder markedskravene, efterhånden som flere og flere skifter til kommunikation via TCP/IP netværk. For slutbrugeren er den største fordel de reducerede kommunikations omkostninger.

Funktionerne er bl.a. Enkel betjening og programmering, økonomisk udvidelse af indgange og udgange, komplet tilbehørsprogram, op til 8 områder og op til 50 brugere, indbygget 10/100Mb Ethernet tilslutning, IP alarm transmission til OH-NETREC modtager, up/download via IP, IP diagnostik, DNS support, dynamisk/statisk IP-adressering.

Betjeningspanelerne ATS1110A og ATS1115A har fået et ”face-lift”, som gør det nemmere at læse tasterne. Man vil se, at tasterne har fået nye ikoner, til gavn for slutbrugeren. Samtidigt er synligheden blevet forbedret når det er mørkt.

Nyt GSM kommunikationsmodul med SMS styring
Til ATS Advanced er GSM kommunikationsmodulet ATS7310 blevet opdateret. Hermed er det muligt at få 2-vejs SMS kommunikation med mobiltelefoner. Dette gavner brugerne, da de således både kan blive informeret om status på deres indbrudscentral med SMS rapporter samt styre deres indbrudscentral med SMS kommandoer.

Funktionerne er bl.a. SMS alarmtransmission, SMS kommando og styring, komplet alarmtransmission via GSM, alle almindelige transmissionsformater er tilgængelige, også tale transmission. Anvendes som primær alarmtransmission, hvis der ikke findes en fast linie (PSTN, ISDN eller IP).



Leverandører
Tilbage til toppen