SecurityWorldMarket

08-05-2010

Nyt om de europæiske standarder for branddøre

Den europæiske produktstandard for branddøre (prEN 16034) har været længe undervejs, men foreligger nu i en foreløbig udgave, der netop har været i offentlig høring, oplyser DBI.

Oprindeligt var tanken, at der skulle udarbejdes to standarder - en for "pedestrian doors", dvs. døre til almindelig personbrug (typisk sidehængte døre) og en for "industrial doors" (typisk skydeporte, hejseporte mv.). Dette svarer til den opdeling, der er valgt for døre uden brand-klassifikation. Senere blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med to særskilte produktstandarder for branddøre, og de blev derfor slået sammen til en - med betegnelsen prEN 16034.
Det centrale formål med produktstandarden er selvfølgelig at bane vejen for CE-mærkning af brand- og røgkontroldøre, samt at fastlægge konditionerne for, hvad CE-mærkningen skal indeholde. Produktstandarden identificerer kriterier relateret til brandmodstandsevne og røgkontrol for døre til personbrug, industrielle døre samt oplukkelige vinduer.
Alle øvrige relevante kriterier, der ikke er relateret til brandmodstandsevne eller røgkontrol, er beskrevet i de produktstandarder, der gælder for døre uden brand-klassifkation (EN 13241-1, EN 14351-1, prEN 14351-2).

Yderligere oplysninger på www.dbi-net.dk





Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen