SecurityWorldMarket

24-01-2015

Nyt kommunikationsværktøj til beredskab og virksomheder

DBI’s EU-finansierede projekt, Disaster, nærmer sig sin afslutning. Hermed viser der sig også gode muligheder for at anvende projektets nyudviklede simuleringsværktøj i virksomheder, som rammes af uheld og kritiske nedbrud. Disaster er et EU-finansieret projekt, som startede i februar 2012 og kører frem til januar 2015. På nuværende tidspunkt kan modellen ”oversætte” symboler fra Tyskland og Holland, hvilket iflg. DBI lover godt for projektet.

Det overordnede formål med Disaster -projektet er at forbedre kommunikationen mellem forskellige landes beredskaber ved indsatser på tværs af landegrænser. Ud over en datamodel, der kan oversætte kortdata mellem forskellige beredskabers systemer, har projektet resulteret i omtalte simuleringsværktøj, som beredskaberne kan bruge til at simulere en indsats og øve sig i kommunikationen.

Projektets formål
Projektets formål er at udvikle en datamodel, der skal hjælpe ’first responders’ med at kommunikere bedre. ’First responders’ er udrykningstjenester som eksempelvis politiet, redningstjenester, brandvæsenet m.v.

Når 'first responders' kommunikerer bedre, kommunikerer de også hurtigere. Datamodellen vil derfor hjælpe 'first responders' med at redde flere menneskeliv, da tid altid er en væsentlig faktor i redningsaktioner. Derudover vil økonomiske omkostninger ved fx brand også blive begrænset ved hurtigere udrykning.

DBI's rolle i projektet
DBI’s primære opgave er at formidle resultaterne men også at indsamle information fra beredskaberne i Danmark, så datamodellen også kan bruges her.

DBI er også ansvarlig for at udvikle et 3D program, der kan vise, at datamodellen fungerer. Første version af modellen blev testet i december 2012.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen