SecurityWorldMarket

08-07-2009

Nye udgaver af DBI retningslinie 001 og 002

DBI retningslinie 001 og DBI retningslinie 002 er blevet reviderede.

Revideret DBI retningslinie 001, Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg.

Revisionen af DBI Retningslinie 001 er gennemført som en konsekvens af, at certificeringen af kvalificerede personer jf. kravene i DBI Retningslinie 002, ikke længere udføres som en akkrediteret ydelse.
Endvidere omhandler retningslinien nu godkendelse af installationsfirmaer til de enkelte kravdokumenter, der anvendes ved projektering og installation af brandalarmanlæg og sprinkleranlæg, herunder det nye regelsæt for sprinkleranlæg, DBI Retningslinie 251/4001 og de øvrige sprinklerstandarder.
Retningslinen er en revision af DBI Retningslinie 001, 2. udgave 2004 og afviger, bortset fra ovenstående, ikke væsentligt fra den tidligere retningsline.

Revideret DBI retningslinie 002, Certificering af kvalificerede personer.

Retningslinien er revideret, da certificeringen ikke længere udføres som en akkrediteret ydelse.
Endvidere omhandler retningslinien nu certificering af personers kompetence inden for de enkelte kravdokumenter, der anvendes ved projektering og installation af brandalarmanlæg og sprinkleranlæg, herunder det nye regelsæt for sprinkleranlæg, DBI Retningslinie 251/4001 og de øvrige sprinklerstandarder.
Retningslinen er en revision af DBI Retningslinie 002, 2. udgave 2004 og afviger en del fra den tidligere retningsline, selv om strukturen i certificeringsordningen med A-prøver, årlig overvågning og recertificering er bibeholdt.





Leverandører
Tilbage til toppen