SecurityWorldMarket

20-05-2019

Nye krav til hackersikring af maskiner

Sikkerhedsstyrelsen har afgjort, at maskinfabrikanter har pligt til at sikre, at maskiners sikkerhedsstyresystemer ikke kan hackes.

Der er nye krav til hackersikring af maskiner. Det kan være en udfordring for mange maskinfabrikanter. Men der er hjælp at hente: ISO har udgivet en teknisk rapport om hackersikring og Dansk Standard og Maskinsikkerhed ApS inviterer til gratis informationsmøde om de nye krav.

ISO’s tekniske rapport, ISO TR 22100-4 Hackersikring af maskiner, der udkom sidste år, giver vejledning til maskinfabrikanter i, hvordan man kan få en plan for hackersikring af maskiner. Vejledningen giver ikke løsningen på hackersikringen, men angiver de to første absolut nødvendige skridt:

Risikovurdering: Er vi sårbare, og hvilke konsekvenser kan ramme vores kunder og os?

Hvilke opgaver vil vi som maskinfabrikant selv stå for og hvilke overlader vi til kunden?

Når maskinfabrikanten skal sikre sin maskines sikkerhedsstyring, vil købere nok også forvente at både drift og data er sikret. Der er således al mulig grund til at sætte sig ind i de nye krav, som vi inviterer til gratis informationsmøde om, siger Hans Morten Henriksen, direktør i Maskinsikkerhed, der har repræsenteret Dansk Standard i udarbejdelsen af ISO TR 22100-4.

Møderne afholdes:

20. maj hos Solar A/S, Industrivej Vest 43, 6600 vejen

21. maj hos Odense Robotics, Forskerparken 10, 5230 Odense M

23. maj hos Aalborg Universitet, Smart Production Lab. Fibigerstræde 14 rum 59, 9220 Aalborg Ø

3. juni hos Maskinsikkerhed ApS., Lejrvej 17, 3500 Værløse



Leverandører
Tilbage til toppen