SecurityWorldMarket

08-07-2015

Nye bærbare projektorer fra Panasonic

Panasonic lancerer nu en ny serie af bærbare projektorer. Serien er den første på markedet, som understøtter trådløs fremvisning via Intel® Pro WiDi.

Med den nye VW350-serie af projektorer fremvises billedsignalet trådløst, hvad enten du arbejder med video, websider, dokumenter eller andre formater.

Med Intel® Pro Widi er det muligt at arbejde med mange skærme på en gang og med op til ti computere samtidig. Moderator-mode giver brugeren fuld kontrol, så du ikke risikerer at dele følsomt indhold.

"Planlægningen af et møde kræver tid: Kabler skal være tilsluttet, man kan sjældent finde de rigtige stik, og så er der ofte problemer med billedformatet eller opløsningen. Den trådløse tilslutning betyder, at dit indhold er på skærmen i løbet af et par sekunder med et tryk på en enkelt knap. Mødet begynder hurtigere, og det øger effektiviteten," siger Hartmut Kulessa, marketingchef hos Panasonic Visual System Solutions.

Alle modeller i serien har en HDMI-indgang, Monitor Out og to D-sub-indgange samt en indbygget 10 Watt-højttaler. Nogle netværk tillader tilføjelsen af en Memory Viewer for nem billedfremvisning via et USB-stik.

VW350 er verdens mindste og letteste serie af projektorer i 4000-lumenværdiklassen. Ud over en overlegen lysstyrke og kontrast i forhold til ældre modeller, behøver du ikke at udskifte din pære særlig ofte, da de har en holdbarhed på 5000 timer (7000 timer i Eco Mode).

De fire modeller i serien består af PT-VW355N (WXGA, 4000 lm) og PT-VX425N (XGA, 4.500 lm) og to ikke-netværks varianter, PT-VW350 (WXGA, 4000 lm) og PT-VX420 (XGA, 4.500 lm), begge med samme basisspecifikation.



Leverandører
Tilbage til toppen