SecurityWorldMarket

15-04-2012

Ny udgave af håndbogen Brandsikring af byggeri

DBI har opdateret håndbogen 'Brandsikring af byggeri' i henhold til Bygningsreglement 2010 (BR10). Håndbogen er et opslagsværk for alle, der arbejder med brandteknisk projektering, og dermed en hjælp for både projekterende, udførende og myndigheder til at sikre, at bygningsreglementets brandsikkerhedsniveau opfyldes på den mest hensigtsmæssige måde.
Brandsikring af byggeri omfatter byggeri inden for anvendelseskategorierne 1-6. Byggeri omfattet heraf er f.eks. kontorer, skoler, butikker, indkøbscentre, etageboligbyggeri, hoteller, børnehaver, hospitaler og tilsvarende byggeri.

Håndbogen 'Brandsikring af byggeri' udkom den 10. april. Den kan bestilles hos DBI.


Leverandører
Tilbage til toppen