SecurityWorldMarket

22-11-2017

Ny svensk sikkerhedskæmpe er en realitet

Great Security´s nye ledelsesgruppe: Fra venstre Patrik Forsberg, CEO, Fredric Öjebrandt, Marketingchef, Sven-Göran Svensson, indkøbschef og Christer Kinch, CFO.

De to store selskaber Great Security og Pangolin er fusioneret – tilsammen bliver de Sveriges førende sikkerhedsvirksomhed.

Det nye selskab, der fusionerede i går mandag, bliver den førende privatejede sikkerhedsvirksomhed i Sverige med en omsætning på knap 500 millioner SEK.

Great Security omsætter for ca. 300 millioner SEK og har afdelinger 13 steder, især i Syd- og Vestsverige. Pangolin omsætter for ca. 170 millioner SEK med syv afdelinger, især i Stockholmsområdet.

Via fusionen bliver det nye Great Security en sikkerhedsaktør med et bredt tilbud, men samtidig også med spidskompetence inden for brandalarmer, kameraløsninger, integrerede sikkerhedssystemer og låse. Tilsammen tilbyder Great Security sine kunder komplette såvel som specialiserede løsninger med større geografisk nærhed. Det nye selskab er 20 steder i Sverige, med 250 ansatte og en omsætning på ca. 470 mio. SEK.

Investeringsselskabet MVI har været med til at opbygge Pangolin-gruppen, som består af Säkerhetsresurs, Telelarm og Punctum.

For Great Security indebærer fusionen en stærkere markedsposition i Stockholmsområdet samt mange andre fordele for fortsat ekspansion, siger Patrik Forsberg, som er udnævnt til CEO for det nye Great Security.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen