SecurityWorldMarket

15-09-2014

Ny nordisk chef for UTC Fire & Security

Jon Jorundsson

Jon Jorundsson

UTC Fire & Security sætter nu mere fokus på de Nordiske lande, og samler dem i en separat region. Jon Jorundsson er ansat som Regional Manager Nordic for UTC Fire & Security med ansvar for produkt salgsorganisationerne i Danmark, Norge, Sverige, Finland samt Lenel.

Jon kommer med mere end 25 års erfaring fra sikkerhedsindustrien. Han har tidligere arbejdet i UTC Fire & Security, som landechef fra 1992 til 2008, (daværende Aritech). I mellemtiden har han arbejdet med Business Development indenfor sikkerhedsindustrien.

- Jeg er virkelig glad for at være kommet tilbage til UTC Fire & Security, med mulighed for at videreudvikle produktsalgsorganisationen i Norden. UTC Fire & Security har igennem de senere år udviklet sig til en komplet leverandør af innovative sikkerhedsløsninger, der i dag leverer løsninger til brandalarmering, indbrudsalarmering, videoovervågning, adgangskontrol og integrerede løsninger, siger Jon.

- Vi har et solidt rodfæste i bygningsindustrien, stærke sikkerhedsbrands og et bredt sortiment af systemer og løsninger, som passer til dagens sikkerhedsbehov og som er interessant for hele den nordiske region, forsætter Jon.

Jon Jorundsson kommer til dagligt at arbejde fra kontoret i Taastrup, Danmark.

 UTC Fire & Security har lige introduceret nye konventionelle og adresserbare brandcentraler, en ny serie af PIR kameraer – som kombinerer detektor og kamera teknologier samt en ny Truportal adgangskontrolløsning, der enkelt integreres i den moderne verden. Endelig arbejder Lenel teamet mod entreprise segmentet med førende integrerede løsninger inden for adgangskontrol og videoovervågning, hvor Onguard og Prism løsningerne tilbyder en åben standard med fri integration for øvrige producenter via Lenel’s OAAP program.



Leverandører
Tilbage til toppen