SecurityWorldMarket

03-11-2007

Ny NDR med stor anvendelighed

Panasonic System Solutions Division markedsfører nu sin Network Digital Recorder (NDR) WJ-ND200 med et nyt koncept, som virkeliggør et anvendelighedsniveau, der ikke tidligere er oplevet i en hardddiskoptager til netværk.
Den nye HDD-optager er en sikker og brugervenlig optager, der er specielt designet til overvågning. Det pladsbesparende design giver optageren en forbløffende lille bredde på 270 mm, uden at der er sparet på hverken funktioner eller driftssikkerhed. Faktisk er denne slanke NDR i stand til at overvåge op til 16 kameraer fra fire samtidige klienter, hvilket gør optageren særlig velegnet til overvågning af høj kvalitet i små til mellemstore butikker og kontorer.
WJ-ND200 er kompatibel med både MPEG-4 og JPEG, så der opnås knivskarp gengivelse af billederne fra kameraerne. Optageren giver nu mulighed for alsidige optagelsesfunktioner, blandt andet multioptagelse, planlagt optagelse, akut optagelse, optagelse med en ekstern timer og hændelsesoptagelse.
WJ-ND200 kan automatisk registrere kameraerne med anvendelse af Panasonics i-pro-serie og gør brugeren i stand til nemt at konfigurere IP-adresser, mens billederne kontinuerligt kontrolleres. Manuel opsætning er også muligt, men ved hjælp af Panasonics netværkskameraer fra i-pro-serien er denne NDR hurtigere, enklere og nemmere at konfigurere end før.
WJ-ND200 understøtter diskspejling, hvor billeddata kan lagres på en anden harddisk, hvis den første fejler. Dette giver stor driftssikkerhed og sikrer, at ingen øjeblikke går tabt, og at der til enhver tid er sikkerhedskopier af alle billeddata. Det betyder også, at det ikke er nødvendigt at bekymre sig om slettede billeddata på grund af brugerfejl eller systemfejl, da både hovedenheden og de enkelte harddiskenheder passer på dataene. Enheden giver desuden mulighed for at begrænse adgangen til optageren ved at konfigurere brugernavne og adgangskoder, så adgang til data og information begrænses. Det er også muligt at blokere handlinger fra ikke-registrerede IP-adresser ved at aktivere værtsautentificering og dermed sikre, at optageren og alle dens data ikke ses af personer, der ikke har tilladelse til det.
Den nye WJ-ND200 tilbyder brugervenlige funktioner og høj driftssikkerhed, som adskiller sig fra andre PC-baserede optagere. Når det gælder overførsel af data, er der med den nye WJ-ND200 ikke længere behov for at standse optagelsen for at kopiere billeder over på en cd eller dvd. Denne enhed gør det muligt blot at frakoble harddiskkomponenterne ved at åbne frontpanelet, så de kan fjernes på forsvarlig vis.



Leverandører
Tilbage til toppen