SecurityWorldMarket

25-08-2008

Ny Intelligent Video Analyse software

Bosch kommer nu med en ny Intelligent Video Analyse (IVA) software med forbedrede muligheder og kriminaltekniske søgningsmuligheder.

Bosch Security Systems introducerer den nyeste version af sin stærke IVA software. IVA 3.5 bygger videre på egenskaberne fra de tidligere versioner med yderligere forbedrede detektionsmuligheder, som inkluderer nye farvefilter-muligheder, som tillader objektets farver eller endda en kombination af farver at være kriterium for alarmer.
Dette er et felt i en "farvehistogram" funktion, som tillader et objekts farvemætning og nøjagtighed at være overvågningskriterium. En typisk anvendelse kunne være at søge efter et køretøj med en bestemt farve.
Filteret er også blevet udvidet med nye kraftfulde funktioner såsom alarmer ved overtrædelse af prædefinerede linier og et objekts bane samt specifikationsfilter. Overtrædelser kan udløse alarmer hvis for eksempel et objekt overskrider en prædefineret linie eller flere, samt hvis objektet ændrer hastighed, form eller udseende. Desuden tilbyder IVA 3.5 support for fjerne infrarøde og/eller termiske kameraer, der behøver forskellige opsætninger i forhold til standard farvekameraer.
En af de største styrker ved Bosch IVA system, er de gode kriminaltekniske søgemuligheder. Indhold af analyse information i form af metadata er genereret og gemt med videobillederne. Det gemte metadata, der komprimeres til simpel tekst, som beskriver specifikke billede detaljer, er meget nemmere at gennemsøge for optaget materiale.
Den valgfrie IVA kriminaltekniske søgefunktion muliggør en nem opsætning af søgekriterier til gennemsøgning af det gemte metadata og kan fremvise de relevante billeder i løbet af få sekunder ved hjælp af et søgeværktøj i stil med det, man kender fra Internettets søgemaskiner.
IVA's kriminaltekniske søgefunktion tillader også at tilføje ekstra detekteringskriterier til søgningen, efter at live optagelser er foretaget. For eksempel, selvom der ikke er foretaget konfigurationer til søgning af live signalet med "ideel objekt" detektering, er det muligt at søge efter sådanne hændelser efterfølgende ved hjælp af den kriminaltekniske søgefunktion.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen