SecurityWorldMarket

11-05-2007

Ny formand for Vagt-udvalget

SikkerhedsBranchens Vagt-udvalg har fået ny formand. Jens K. Hermansen, Vagt DK, ønskede efter fem år på posten ikke genvalg på medlemsmødet i Odense. Ny formand er Erling Juul, LM Vagt.

Det formelle formandsskifte finder sted på generalforsamlingen 31. maj. Efter SikkerhedsBranchens vedtægter indstiller medlemsmødet en person til formandsposten, og generalforsamlingen skal så godkende vedkommende. Den regel foreslås ændret på den kommende generalforsamling, så valget fremover sker på medlemsmødet, og vedkommende derefter er valgt uden at skulle have valget bekræftet i generalforsamlingen. Det er i øvrigt aldrig sket, at generalforsamlingen har afvist en formandskandidat. Alle andre udvalgsformænd er blevet genvalgt, men der skete ændringer i nogle udvalgsledelser, mest hos Vagt. Ændringerne kan ses på SikkerhedsBranchens hjemmeside.




Leverandører
Tilbage til toppen