SecurityWorldMarket

26-10-2013

Ny dynamisk QR-teknologi spænder ben for kopiprodukter

PA Consulting Group har fået patent på en ny teknologi, som gør det muligt for kunder – via en QR-scanner på deres smartphone – at verificere, hvorvidt et givent produkt er ægte eller en kopivare.
PA Consulting Group har fået patent på en ny teknologi, som gør det muligt for kunder – via en QR-scanner på deres smartphone – at verificere, hvorvidt et givent produkt er ægte eller en kopivare.

Nu bliver det nemmere for forbrugerne at finde ud af, om den koncertbillet eller den nye taske, de har købt, er den ægte vare – eller om det er et billigt kopiprodukt. Man scanner blot produktet via en smartphone-app. Den QR-kode, der er tilknyttet produktet, fungerer kun i et bestemt antal sekunder, minutter eller timer, hvilket praktisk taget gør det umuligt at kopiere produktet. De gængse QR-koder var nemme at kopiere og var derfor ikke egnede til at verificere ægtheden i varer og produkter.

”Op mod 10 procent af teknologiprodukter verden over er forfalskede, og det koster virksomhederne 7,5 milliarder USD årligt. Beregninger viser også, at verdenshandlen årligt oplever et tab på 200 milliarder USD på grund af forfalskede produkter og piratprodukter. Det har store konsekvenser for sektorer som produktion og medicinalindustrien. Vores dynamiske QR-teknologi er et effektivt våben og meget nemt at bruge, og det vil uden tvivl kunne nedbringe effekten af forfalskede produkter,” siger kommunikationsekspert i PA Consulting Group Steve Crammond.

PA er allerede nu i dialog med flere potentielle partnere, som er interesserede i at anvende QR-teknologien med henblik på at beskytte deres forretning mod piratkopierede produkter.


Leverandører
Tilbage til toppen