SecurityWorldMarket

14-06-2006

Ny DVR med mange muligheder

Aventura Technologies har lanceret en ny 4-64 kanals Digital Video Recorder med 25 billeder pr. sekund på alle kanaler både i view og recording og uden tab. Teknologien bygger på H.264 kompression, men skal ikke sammenlignes med MPEG4 kodning. Det er to helt forskellige teknologier, hvor H.264 distancerer sig fra MPEG4 ved kun at fylde halvt så meget i filstørrelse, men leverer et helt rent og u-pixeleret billede selv i stort format.
På Aventura Technologies DVR systemer er det standard med 25/30 billeder i sekundet pr. kanal fra 4 kanals DVR systemer til 64 kanals systemer. Man skal kun tage højde for antal ønskede videokanaler, samt den ønskede lagringstid af data.
Aventura Technologies DVR systemer fungerer ved hjælp af en server software med grafisk brugerflade, som gør det nemt og overskueligt at arbejde med sit system. Det er hurtigt og nemt at søge data frem, arbejde og redigere i bevismaterialet, inden det afleveres til politiet.
Den danske virksomhed Safe Vision, der forhandler produktet, har valgt at tilbyde forhandlerne systemet med den nyeste Commercial software, som blev tilgængelig i februar, og kan endvidere tilbyde det samme system i en mobil løsning, som et mere professionelt alternativ til mere hårdføre opgaver samt installation i køretøjer. Det er beregnet til at kunne klare ekstreme G påvirkninger, stød o.s.v og kører med passiv køling, hvorfor det kan operere i omgivelser med store temperatursvingninger.



Leverandører
Tilbage til toppen